Langsomt ... forsigtigt.... som sneglen....kommer jeg på banen igen.
Lysten - energien har ikke været der.
Stadig på nettet, men på FB - hurtigere, mere uforpligtende.
Men savner bloggen og alle de andre bloggere....
så - tag med på den sædvandlige mandagstravetur rundt om Dallund sø efter blomsterarrangementerne på slottet er overstået.
Det er jo årets skønneste tid - for mig vil den siden mon søns død i disse dage for 2 år siden - altid være sørgelig, sørgelig smuk, men alt skønt sidst i maj, omkring min fødselsdag er for altid blandet med tårer.
Måske man skulle fejre sig selv på et andet tidspunkt af året..
Men selv om hjertet er tungt, kan jeg alligevel godt glædes ved det skønne omkring mig - se selv
de hvide kniplinger er klar i grøftekanter overalt...
den gule mælkebøtte er blevet en adstadig ældre dame med hvidt hår...
om lidt kommer her æbler...
nej, sne er det ikke - men ramsløg i skønne hvide millioner