Og så var hun ikke engang hjemme....
Alt var med os...
vejret - maden - hinandens selskab - den fine dimmissionsfest - ...you name it..
man bliver glad og fyldt til bristepunktet med oplevelser og billeder - på nethinden og i kameraet.
Iskaffe og la'ka'e i den fine baggård på Amager..
Gåtur på Christiania og aftensmad - lækker -lækker i
"Spiseloppen" - man går op ad trappen og føler sig hensat til BZ-tiden, og kommer ind i det dejligste lokale - udsøgt betjening, gode vine og lækker mad...for en stund glemte jeg alt om mine flirterier med vegetar-livet og satte tænderne i en medium-rare oksemørbrad-bøf...
Overnatning sammen med Far og Bonus-mor på Østerbro - morgenmad indtaget hos den gode bager
Van Hauen - gåtur i solskin i de små sidegader til Ndr. Frihavnsgade, her ligger idyllerne, man skal bare ha' blik for det...
her dyrker man også Rose de Rescht
hvem der kunne nyde livet i et tårnværelse....
og se bare - nogen kan !
Det er ingen hemmelighed, at jeg har en svaghed for roser, og selv her - på stenbroen findes de....
Så var der lidt tid, til vi skulle stille på Jordemoderskolen, så turen gik omkring Kastellet og Langelinie - men "HUN" var jo i Shanghai, den lille havpige...det anfægtede nu ikke de sædvanlige japanere...
Så kom vi til det store øjeblik...eksamensbeviser skulle overrækkes, men først -
Jordemodernålen....forestiller Ask Ygdrasil - Livets Træ (måske somme vil vide, at det også ligner en moderkage...)
Så fulgte taler, underholdning...jeg ved således nu alt, der er værd at vide om Annegrethe Bjarup Riis' 3 frygtelige fødselsoplevelser, hvilket jeg gerne ville ha' været foruden...
flere taler, musik og endelig:
her har hun fået sit flotte bevis og sit lytterør!
Så nu er det bare med at komme i gang med "verdens vigtigste job"
Så skulle alle - forældre, venner, børn og mænd til et fint lille traktement - der var sandelig gjort noget ud af det. Det blev ledsaget af et fint lille band med dejlig jazz.
OG SÅ
de nu kittelklædte nybagte jordemødre 29 i alt pyntede og besteg jernhestene for at begive sig mod indre by og danse rundt og lave larm i gaden.
Det var noget af et optog, der drag ind forbi Panum og videre.....
Vi andre satte os ind i den meget varme bil og satte kursen mod Fyn og Jylland - en flot oplevelse og en milepæl i livet rigere.
Vi blev enige om at
"Nu kan vi slappe af"