Og selvfølgelig fik hun(jeg) sagt - at sengetøj skulle hun nok sørge for - har så meget stof....og det er jo i bund og grund sandt. Nu skal det bruges.
Både Datteren og jeg går ind for genbrug - dels økonomien, men sandelig også den økologiske tankegang, der vel dybest set ligger bag. Hvorfor købe nyt, når der er bunkevis af gammelt eller brugt, der kan forvandles til brugbare og fine ting. Samtidig for stoffernes vedkommende er de vasket mange gange og dermed fri for appretur og dejligt bløde.
Sengetøjet med den søde franske tekst købte jeg for år tilbage til Datteren, hun var lige startet med fransk i 8. og vi havde fået sommerhus, så alt var blåt og hvidt og landligt....og genbrugserne fristede med dette sæt.
Nu går det videre, lettere omarbejdet til Lillen.
Et andet sæt - stadig fransk tekst....og til hovedet et stykke, der bare kan foldes. Jeg er belært om, at der ikke bruges hovedpude - heller ikke en flad én af slagsen, så der er bare et stykke stof. Hm...ingen flæser og festoner her.
detalje
lidt mere kulør
selv dynen er genbrugs - vasket og klar.
Kære Lavendel, hvilken velsignet glæde og venten. Alt muligt godt for Lillen herfra og tillykke til din smukke datter. Knus B
SvarSletTusind tak, Birgitte
SvarSletHvor er det nogle lækre stoffer, du tryller med. Det må også være ganske særligt at blive mormor?
SvarSletKlem fra
mette
Ja, jeg tror det....
SvarSletDet elsker jeg, det med genbrugs. Var også i mange forretninger da mine var små, men nu er de så lange, så det er svärt at finde noget. Men jeg har da syet et par fundne pösede tunikaer om til nederdele til datteren. Det var hendes egen idé, så det går også i arv, tänket, ligesom hos din datter og dig.
SvarSletHar linket til dig omkring et badekar på min blog, får se om jeg får et med tiden.
Hvor ser det dejligt ud, det du har tryllet frem. Jeg holder fuldstændig med dig, hvorfor dog købe, når man kan lave noget med et personligt præg til igen penge.
SvarSletGlæd dig Lone det er ovenud skønt med et lille barnebarn.
SvarSletDit franske stof er rigtig sødt.
Knus.
Genbrugs er en god ting, at passe på ting er at passe på vor jord.
SvarSletVor onkel Milton i Amerika, der allerede i 30'erne var blevet gift med faster Grethe, kom til Danmark lige efter besættelsen som captain i the Marines. Derefter var han flink til at sende pakker; jeg har stadig lidt grøn kaffe fra den gang.
Men han sendte også noget trykt bomuld, som vi fik syet nattøj af. Det holdt så godt, at min lillesøster syede det om til min datter for 23 år siden. Og det har ikke mistet farven endnu!