29 juli 2011

Gråden


De sidste par morgener har været mærkelige. Sen opvågnen efter nætter med mylder af drømme. Dejlige drømme - om en gammel flamme bl.a. - hvad mon det betyder?
Når jeg tænker på gråd, er det fordi det er blevet et næsten dagligt fænomen her......
Starter allerede, når jeg tænder den bærbare - den kræver et password så langt og indviklet.....fabrikeret af Sønnen, som også terpede mig med, mnemoteknikken, det smarte, der gjorde , at man havde let ved at huske alle hans sære, tilsyneladende indviklede koder. Så flyder tårerne, jeg hører ham sige til mig, hvorda det indviklede bliver superlet......
Det næste - når skrivebordet toner frem - billedet fra sidste jul med ham og den lille amagerpige.....dryp-dryp igen. Og som det egentlig er velgørende.
I årevis - jeg kan næsten ikke huske , hvor længe - græd jeg ikke.
Da jeg var allermeste trængt på jobbet....
Da depressionen var allerdybest....
Da afsked p.g.a. sygdom var en realitet...
Da.....mange ting har været hårde og ubarmhjertige nok de senere mange år til en god tudetur. Men er der én,
der er god til at bide tænderne sammen, er det Lavendel.....
Når jeg går tur med den lille Viol (som altså ikke er hendes navn, men ét Svogeren ynder at kalde hende), og Bjergskoven viser sin dejlige natur, ja så flyder tårerne igen......nogen gange stille, andre gange, på mere hjemlige naturstrejferier - lettere højlydt, for ikke at sige tudbrølen.....
Det er godt at kunne, baggrunden for denne nye kunnen er knap så sjov.....men vi arbejder med erkendelsen, aldrig mere.....er store og alvorlige ord. Nu vræler jeg igen.
Men - lad mig ønske alle - en god gråd på rette tidspunkt.
Og så skal jeg ellers slå græs i dag..........................

18 kommentarer:

  1. Lad være med at bruge nedgørende ord om at græde. Den, der ikke kan fælde en tåre for sine kære, er en kold en.

    Jeg ved at du vil nyde at slå græs, så er man i nuet. Det er OK at være i nuet. Og der vil være andre ting, som giver dig trøst af forskellig slags. Jeg har også grædt mange gange.

    Måske opgav jeg et job fordi jeg græd på et forkert tidspunkt. Det skulle jeg måske ikke have gjort. Men på en eller anden måde er det også OK. Nu kan jeg græde når jeg er alene, jeg kan fælde en tåre når jeg er sammen med andre, hvis det ellers er relevant. Nogen synes det er skørt, nogen tror at det er sygt. Men det er ikke sygt.

    SvarSlet
  2. jeg græder tit og selvom det ikke løser problemet ,så letter det mit sind til jeg græder næste gang :)

    kram kram din vej og græd du bare for i den sidste ende så letter det din sorg :)

    SvarSlet
  3. Jeg har haft tid at læse dette og sidste indlæg. jeg tror du har det svært i dag fordi du godt ved at du er rig på minder og glæder over barnebarn og nuet og fattig pga dine tab. jeg plejer at sige, at hvis man skubber noget ind under gulvtæppet så falder man over bulen til sidst. Det tror jeg er hvad der sker nu- ikke fordi du bevidst har gjort det men bare fordi det var sådan det blev. vi mennesker tror vi er herre over vores liv og kan klare tingene hvis vi bare bider tænderne sammen.Det har vi jo lært-- tag ansvar for dig selv--- træf de rigtige valg-- men vi kan blæse kan vi. Det er en stor omgang tilfældigheder det hele.Måske er der en større styring men måske er den netop at alting indimellem er kaos. Derfor blev der lukket op for bøtten og så er man næsten ikke til at stoppe igen og det kommer væltende i kaskader med og uden mening og årsag. jeg tror bare man skal lade det komme og bare mærke at man er i det og får den forløsning det giver og så kan tænderbidning ikke bruges. Uh hvor jeg kender det- mine tænder knuser kanter af om natten af samme årsag.
    Jeg håber du selv synes du får det bedre og der er jo intet galt i at græde. Min gamle far er blevet mere og mere følsom med årene og jeg ligner ham. Han kan næsten ikke sige oldebarn før gråden står i hans øjne og han får svært ved at tale. Jeg har det med sange og kan næsten ikke synge igennem med mindre jeg skal optræde- så kan jeg bruge teknikkerne fra teatret og gå ind i en rolle- det hjælper--- og det er fint at bruge de teknikker bevidst når man skal.Ved de kan bruges på mange måder - også f.eks. i eksamenssituationer. Håber du trods alt får en god dag i solskinnet og sommeren og nyder solen varme din næsetip.

    SvarSlet
  4. Åååh...nu regner det igen på mine kinder....tak, alle tre!

    SvarSlet
  5. Stærke ord, der får en tåre frem i mine øjne.
    Knus :)

    SvarSlet
  6. Og så kom den alligevel- min hjælper når det hele er svært- den skæve absurde humor----PRØV MED EN PARAPLY!!!!! - det " regner" jo.... hæ hæ. Frækt-jeg ved det godt- men indeni mig bor der en fræk skæv lille eksistens der indimellem har et stort grin indimellem et skævt smil og pludselig kan se en skæv vinkel, der gør det hele lidt lettere. Der gør livet værd at leve----- og så har den fregner!!

    SvarSlet
  7. Det er utroligt, så tabubelagt det er at vise sine følelser her på vore breddegrader. Det gør jo så godt med en god tudetur, og hvis man ikke skulle græde over dem man elsker, hvornår skulle man så? Så bare vræl!!! Det letter!!!

    Kærlige knus og hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    P.S. Selv himlen græder i dag, ja det er vel nærmest et kæmpevræl.

    SvarSlet
  8. Hehe...i orden Karin, og her græder himlen altså slet ikke....men til græsslåning er det godt med tørvejr. Denne gang slås der græs hos Sønnen,inden det hele afleveres. Nu 2 måneder efter. men ting skal ta tid

    SvarSlet
  9. Det er helt sikkert sundt at græde - det er vores ventil, når vores indre "koger over" med følelser, der er for svære.

    Så det glæder mig, at du græder, for det heler tror jeg på. Det er hårdt, mens det står på, men godt alligevel. Og hvornår ellers end nu, og så har du måske også sparet sammen.

    Weekendkram til dig

    SvarSlet
  10. Gråd er forløsning og det er - efter min mening - nødvendigt. En dag vil du opdage at du kan tænde computeren med et smil i stedet for tårer - hvornår den kommer er ikke til at vide og ligegyldig hvor lang tid der måtte gå er det "det rigtige" for sorgen har ingen tid. Kram til dig.

    SvarSlet
  11. Ja at græde forløser. Den helt store tur med gråd giver træthed, mathed og en dejlig lettelse . Det er som om der er noget der bliver lettere.

    Må din dag blive lidt lettere :)

    SvarSlet
  12. Det er godt at græde, min ven. Det er en slags forløsning. Det er som at grine, at le. Helt naturligt. Og det skal vi kunne, det skal vi gøre. Græde.

    Stort knus til dig og go' weekend.

    SvarSlet
  13. Gråd er godt. Det letter og løsner op på knuden inden i. Lad tårerne flyde, når de melder sig, så føles glæden også det dybere, når det er den, der trænger sig på.
    Jeg håber, at din dag må blive dejlig.

    SvarSlet
  14. Det er godt at kunne græde !!
    Knus til dig :-)

    SvarSlet
  15. Giver Helle ret....Det er nemlig ikke altid en dyd ikke at græde, nej....det løsner sgu op for noget i os. Forløser. Renser. Styrker...ja, sgu!

    Knus og tanker

    SvarSlet
  16. Andre har sagt det samme, men gråd er godt!
    Forskellige omstændigheder har gjort at jeg kan bryde ud i tårer på de mest upassende steder og tidspunkter. Jeg har undskyldt og været vred på mig selv over ikke at kunne styre 'det', men har lært at det er ok, det sker af en grund - og det hjælper.
    Jo mere åben du er, jo nemmere er det for dig selv og andre at håndtere. Så græd (og le) og lev. Det er ganske menneskeligt :-)

    SvarSlet
  17. TAK fordi du deler !!! også din gråd :)

    kram fra mig

    SvarSlet
  18. Åh, kære, jeg får ikke kommenteret nok for tiden. Men vil bare lige fortælle, at dit indlæg gør indtryk, og at gråden kan være forløsende på en eller anden måde. Så græd endelig....KNUS

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.