Møgkællinger

er jo - som I ved - den glade - sædvanligvis glade ejere af to dværgschnauzere af hunkøn. Tæver - eller de meget brugte ord BITCHES  - og det er sandelig hvad de to er for tiden.
LØBETIDEN.
De sidste rigtig mange år - perioder har vi opholdt os i Frankrig forår og efterår - lige netop på de tidspunkter - med specielle oplevelser med de franske hanhunde.
Haven ved huset dernede er godt indhegnet, men nogle havde den frækhed at hoppe OVER hegnet, så lidt på vagt måtte hundeejeren være.....

Herhjemme er der mulighed for at være anderledes fri - for stormen har væltet et par meter af hegnet i den store forhave, så alene ude i haven skal frøknerne ikke være. Før "nogen" lige får taget sig sammen til at reparere.
Men har heldigvis de store åbne vidder bag huset - ud på bondemandens marker går vi da også tur et par gange om dagen. Her kan man løbe frit og snuuuuuuse - for engang imellem er der nogen der går på jagt ...med jagthunde......hanhunde......

Det blev tilsyneladende naturen der gik over optugtelsen for Storehunden forleden - det var morgen, man var på vej afsted til Dallund for at pusle om blomsterne i de fine stuer. Hunde ud og ind i bil...troede man.
For væk var de! So om bag huset - pifte og råbe - spejde ud over markerne.
Ingen hunde.
Hvad at gøre?
Smække hårdt og heftigt med alle bildøre et par gange kan som regle hidkalde dem...de vil nødig gå glip af en udflugt.  ????
Ingen hunde.
Starte bilen - trille nedad indkørslen og holde med motoren i gang ved vejen......???
Aha...Lillehund kommer stæsende henne tværs over vejn - tydeligt utilpas ved at blive opdaget.
Ind i bil med kræet.

Da var det at jeg fik øje på en lille sort hund tværs over vejen - 50-75m ovre på den anden side på genboens gårdsplads. på vej ind i deres stald - hvis døre altid er åbne.

Piften og kalden  - ingen effekt. "Kom, vi skal køre biiiiiiil!" - plejer at virke, men ingen effekt - man måtte derover.
Og der stod møgkællingen så - ivrigt snusende - inde ved hundegården. De 3 jagthunde - alle hanne, sådan nogle store pointere - stod forsamlet og stirrede andægtigt på den lille sorte....
der kun modvilligt lod sig hjemføre. Skulle dog ikke bæres ud, men det var da meget tydeligt at helt sjovt var det ikke.
så var det nok dér, hun havde opholdt sig forleden aften, hvor jeg havde galpet det meste af et kvarter og været ude med lommelygte......før det passede damen at indfinde sig.
Godt, de pointere er i bur!

Missen er da heldigvis ligeglad - blot lidt irriteret over at drikkevandet er blevet stift .

Morgenen var smuk - og jeg tænker - nu er der kun en måned til vintersolhverv - så går vi mod lysere tider......igen.