Jeg har en kat.
Missen - kaldet.
Den er rigtig træls.
Også lidt sød...ind imellem...og nyttig - tager gerne mus og forleden en muldvarp.
Men den er indehaver af verdens mest trælse stemme. Klagende - som en hankat i havsnød.
Er der mad i farvandet, stiger tonestyrken adskillige decibel.
Er der mad på bordet, er den i stand til at hoppe meget højt....går direkte efter alt spiseligt.
Ikke at den ikke får mad. Bevar mig vel.
Den har bare af en eller anden uransagelig årsag besluttet sig til at menneskemad - eller til nøds hundemad er meget bedre end kattemad.
Mælk er toppen. Den er slet ikke klar over, at netop mælk IKKE er godt for katte.
Står der en karton af det hvide eftertragtede stads, går den til angreb på den. Først vælte om på siden - eller helst ned på gulv. Så labbe i sig.....her kan Lillehunden godt være med, kan nemlig også godt li' mælk.
Værst er det jo, når det løber ud over bord og hvad der nu måtte befinde sig på bord. Mangen en bog eller blad er blevet ødelagt af møgkatten.
Selvfølgelig kan jeg bare huske at sætte mælken i køleskabet.....men der er det, når man drikker kaffe med mælk, så skal den helst stå lige i nærheden, og så er det bare om at blive ved sin mælk....Stand by Milk!
Lidt sværere er det, når kartonen er lukket. Så må Missen virkelig strenge sig an. Det lykkes som regel.
Men NU - er jeg blevet bedre til at huske at sætte mælken ind, OG jeg har fundet på at forsyne den med 1 stk dansk produceret træklemme med påskriften "LAIT" - for lige at være lidt smart....
Så kan den ikke få den op....højst et par dråber havner på gulv eller bord efter angreb af kat.
HA!! Så kan den lær' det!
For nylig...i denne nat har Missen rigtig fået mig op i det røde felt. Normalt er den ikke inde....gider ikke skulle holde øje med bordene hele tiden, den sover også i bryggers - eller hvor den nu synes...
Men præcis i nat klokken 02.28 lød røsten jammerklagende uden for soveværelset - på terrassen, døren stod en lille smule på klem, ligeså vinduet...og snart hørtes kattekratz....hvilket naturligvis fik Lillehunden til at gø....voldsomt....
Ikke sjovt....så fik jeg lukket og hysset af den og kom på langs igen...roen sænkede sig.
Klokken 3.46 var den gal igen....den VILLE ind .....miaaaaauuuuuuuuwwww
og igen ved 5.30 tiden....dette sidste kunne jeg da forstå, for da regnede det........aaaauuuuwwww
Først da klokken var 7, stod jeg op og forbarmede mig...så sov den et par timer på køkkenbænken - efter først liiiige at have afsøgt køkkenbordet for eventuelle spiselig rester.
Suk.
Dyr er nu dejlige....og så vil jeg da slet ikke nævne udekatten, den meget sky og halvvilde "Tiger", der har tillagt sig 3 lige så vilde killinger.
Hehe, jeg ville blive meget lidt tolerant med sådan et kræ ... desværre er de fleste katte langt uden for pædagogisk rækkevidde, når det gælder opdragelse :-)
SvarSletJa, Ellen - den her er styg!!
SletNej, nej - her må jeg protestere - katte kan opdrages - jeg har haft kat altid . Men det kræver arbejde - men det gør det jo også med en hund !
SletUha, det lyder som om møgkatten lever et farligt liv.. Godt det er hos dig og ikke hos mig, min tålmodighed med møgkatte er ikke voldsom stor.. :-)
SvarSletDen er gudsforgået, er den...
SletMin kat kommer ikke på bordetog heller ikke i møblerne !
SvarSletHvis jeg snuer sofaen med tæppe, så så hopper han op og putter - men ellers hopper han ikke op :) og så det ikke engang løvn
Den østfynske Dydsmønsterkat....tingene er anderledes på Nordfyn...tror jeg :-)
SletDet er jo det skønne ved katte, - der er masser af egenrådighed i dem:)
SvarSletJa, de ve' sæææl-
SletHelt enig. Katte kan virkelig være til besvær! Vi har lige været i sommerhus hvor vi altid har katten og hunden med. Hele vejen dvs. en times kørsel, mijaver den og beklager sig. Den savler og er urolig. Det er selvfølgelig lidt synd men man bliver godt nok lidt træt af al den mijaven! Når vi så skal hjem så er katten der ikke lige og vi kalder og kalder. Så plejer den at komme men nej ikke lige i det tilfælde. Vi skal nå en færge så der er stress på. En sommer var vi klar til at komme afsted kl. 13 men det passede ikke lige katten så vi kom med færgen kl. 22. Altså de katte de katte ;0)
SvarSletDe katte, de katte...jeg tør da slet ikke end tænke på at køre bil med Missen....
SletMan har meget glæde af dyr :-) Jeg var på Fyn i dag, Lone, og tænkte på dig - måske kunne vi lave et træf på Fyn en dag?
SvarSletJa, Gitte...Fyn er Fin...skal vi så spise æggekage på Carlslund i Fruens Bøge??
SletJeg gad godt æggekage på Fyn :-) Sikke en kat. Og nej - der er ikke meget at gøre. Jeg håber, at du også har fået indhentet den forsømte skønhedssøvn. Knus..
SvarSlet