03 september 2009

Ud i det blå - den obligatoriske "søndagstur"

Læste med på Lenes blog om barndommens bilture. Smuttede lige i butikken - stalden hvor jeg har et lille lager af nostalgi hulter til bulter. Billedet her forestiller Bregninge Mølle på Tåsinge - sommerdag med bus og biler engang først i tresserne, vil jeg tro.
Det var den fine udgave, kaffe og sodavand på en kro - men den, vi dyrkede i min familie var lidt mere primitiv - se her Madame


vidunderbordet med indbyggede stole

Blev anbragt i bilens bagagerum sammen med et tæppe til middagsluren.

I den rødternede lå madderne fint på hylder.
Kaffekanden er forkert, det var en thermoflaske - ikke -kande, der var med. Til os børn

Jeg husker nu ikke patentpropperne
det kunne også være saftevand eller orangeade.

Måske man havde medbragt lidt lekture - de voksne kunne jo bruge timer på at spise og sove.

er der én, der er helt ligeglad med nostalgiske opstillinger, er det hende her

Lidt sjov tidsrejse, nu regner det alligevel, så hvorfor ikke bare blogge lidt.
en god dag til jer alle!
husk også
den franske

02 september 2009

Bang - bang - bang - plaff...!!! krudt og kugler på Nordfyn



Bang - du er dø' - lød det i min barndoms leg. Dø' refererer naturligvis til det fynske, det o'enseanske, som jeg må blære mig med at tale. Hmm hvis jeg kan undgå det ...jeg griber mig i at nærme mig det rigsdanske eller sågar det jyske tungemål ind imellem. Intet lyder så naivt og smådumt i mine ører som det fynske --- og samti'i' så hjemligt, hyggeligt og trygt.
Mange af vennerne og jeg, Datteren, Sønnen taler bevidst overdrevent FYNSK for sjov, men måske også, fordi "deraf er vi oprunden"-
Jeg elsker Fyn, og mit hjerte opfører sig på en helt speciel bvarm hoppende måde, når det hører den fynske dialekt - a' bar' glæ'e .

Hele postyret med dette indlæg er - den forestående jagt - startet i går morges -abng bang bagb!!, (det er dog utroligt hvad 2 glas rødvin kan gøre ved mit tastatur, jeg har da ikke hældt det i....)- de skud jeg hører nu, er nok fra andejagten, for det er ude mod vest, ved Nærå Strand lyden kommer fra.
Eller de øver sig bare - ude i skydeklubben... men det kan selvfølgelig også være rådyr (rotter med gevir), de jager...fanger...sky'er...ja, hva' de nu gør.

Jaaa, sø'i ser den jo u'...

Har en og anden gættet at jeg ikke går på jagt?
Har stor respekt for rigtige jægere.
Men når man ikke kan sparke sig frem for fasaner på vej gennem skoven til stranden, og når samme fasaner stort set ikke gider flytte sig for 1 stk.menneske og 2 stk. halsende hunde, hvor er så lige JAGTEN henne??


Nogle betaler dyrt for at kunne deltage i jagter på landets godser. Det er OK med mig, men når man kører folk ind i bussser, og de samme folk betaler kassen for at deltage i jagten på et gods, så kan det vel synes rimeligt, at de får ram på noget......ja, jeg holder mig på afstand på de dage ...
Fra min tid på "øen" har jeg gode minder om jagten, andefugle og fasaner stort set - der var intet råvildt , ej heller ræve.
Med i jagten var også naturoplevelsen -
og det er der vist på alle jagter...
jeg synes bare , det skal være fair....

stryg lige "bare" i næstsidste linje.


NY BLOG ser dagens lys


Når jeg nu rejser sydpå i slutningen af måneden, har jeg lavet en ny blog omhandlende min FRENCH CONNECTION. Ikke at jeg stopper med denne, men holder nok en lavere profil, blomsterbloggen holder pause indtil videre. Men hop over og tag et kig på

Efterlysning - strikket vest

Det var på en af bloggene jeg så den. Strikket vest i ret med broderet nummer øverst på ryggen og kantet med en kontrastfarve hele vejen rundti kanten, men nu kan jeg ikke huske hvor det var??
Kan nogen hjælpe???fundet her - tak Karin - kan I se hvor dejligt det er at have blogvenner?

Bliver nødt til at


tilføje denne: Bønnen er hørt

En fodrejse uden eventyr


Så kom jeg da til Haslev - Indremissions gamle højborg - hjemby for præsten Christian Bartholdy - under mit korte ophold i byen og gennemtravning af strøg og omliggende gader har jeg da aldrig passeret så mange tobaks- og allehånde"duftende" værtshuse og bodegaer.....ydermere gik jeg forbi hele 2 (to) danseskoler! En enkelt spilleklub var der også.
Måske missionen ikke længere står så stærkt.....
Togturen var overstået, den gik fint, ingen forsinkelser. Jeg havde som jeg plejer valgt en stillekupe, så slipper man bl.a. for at lægge øre til andre menneskers privatliv, som ofte luftes når mobilen svinges på offentlige steder.

Og næppe havde jeg sat mig i bussen for at age fra Ringsted til endestationen, før jeg blev informeret om, hvordan det var gået, da Tobias skulle afleveres (jeg går ud fra i institution!), at lillemor gerne ville låne bilen, for hun skulle jo til Køge, og at hun lige nu svedte meget, men havde nået en tidligere bus - kunne lillefar hente Tobias? Ja, ellers skulle hun nok, men hun kom jo kun lige hjem, så skulle hun af sted med det samme....jappe-jappe-jappe....til sidst er man ved at skrige
Aldrig så snart havde hun "ringet af", så begyndte en kvinde på den anden side midtergangen med høj stemmeføring at konsultere veninden(?) angående forskellige gå-byen-strategier...ret skærende stemme...
nå, det fik som regnormen en ende, bussen satte os af ved stationen, og så kunne jeg bevæge mig mod den ydre by - jeg havde studeret kort hjemmefra, så det skulle nok gå....

Det gjorde det også, en laaang gåtur blev det. Gik selvfølgelig forkert, og varmt var det og skoene blev mindre og mindre - ja det gjorde de altså - samtidig havde jeg fået lidt mere at slæbe på.
Odense Banegårdscenter, som det så smukt hedder, er nemlig hjemsted for en Søstrene Grene. Forskellige indkøb samt en stor bærepose...der satte mig i stand til også at købe lidt i den afrikanske missions genbrug i Haslev.... bare lidt. Man må jo udnytte sådan en rejse, betragte den som en forretningsrejse, hvad det jo i virkeligheden også er, eftersom min bil er ½ firmabil.

Fodrejsen gik jo sådan set meget godt. Søndergade bød på mange flotte huse - et kig ind


et seminarium havde man da også - indtil nogen kom på den tåbelige ide at anglificere uddannelsessystemet, nu hedder det University College Sjælland.....


godt gik det....indtil jeg kom til at dreje om ad skolegade.....måske er det min indre overlærer der stikker snuden frem ind imellem, der var også flotte huse og ikke mindre end tre skoler af forskellig observans - art på den gade, eller alle beliggende for enden af sidegader

et gymnasium

et ???det er vist hotel, men skolen fornægter sig ikke, tro mig!

her er vist en højskole - en udvidet højskole...hva' det så indebærer.

sans for georginer har de..

og andre blomster
her er jeg helt klart på urette vej. Må spørge og på den anden side af vejen lå en pølsevogn! Ikke at en hotter kan friste mig nu i de 28 graders varme, men en pølsemand må da vide, hvor mit bestemmelsessted ligger....
Men nej, det gjorde han ikke, en af hans kunder var så venlig at mene at jeg skulle finde et sted med et kort! Men ved den nærliggende Fakta vidste en venlig dame mere om Hasles geografi. Så det var en varm og slukøret Lavendel, der måtte traske tilbage forbi kirke,blomsterbutik, gennem hele Skolegaden og tilbage på rette spor.
Jeg nåede det, jeg fik min bil - den venlige sælger sagde, - ja, men du kunne da bare have ringet, så kunne jeg ha' hentet dig - men den slags bryder Lavendlen sig ikke om, hun kan selv -
sådan da...
Vel hjemkommen googlede jeg lige Haslev, og kan se at jeg har befundet mig i byen med Danmarks største kræmmermarked - heldigvis har det kun åbent i weekenden, tænk ellers hvad jeg var gået glip af.
Byen ligger sørmer også i nærheden af BonBonLand - det havde nu ikke fristet nær så meget, men et kræmmermarked.....

01 september 2009

Så kom dagen..


Hvor det gamle køretøj skal afhændes og det ny hentes på Sjælland. Ja, ikke ovennævnte, men et lidt mere tidssvarende. Forestil jer logistikken - gamle bil sælges i Odense - bus/gåben til Odense Banegård - tog til Ringsted, bus videre - på gåben til ny bils hjemsted.

Ja, for blot et halvt år siden var jeg brudt grædende sammen - den blotte tanke havde overvældet mig og tynget mig helt ned, og jeg var endt med mit strikketøj og en kop kaffe mere og havde ladet bil være bil.
Jeg ser det lidt udefra - og tænker - godt, Lavendel, grib du nu bare dine (mange) andre projekter an lige så målrettet...-
Vi får se, det er nok en enlig svale, denne effektivitet, men så kommer bilen da i hus. Hmm, jeg tror egentlig den er for stor til at være i garagen...det må komme an på en (forsigtig) prøve.
Ellers finder jeg nok nye anvendelsesområder for den garage.

Og så skal jeg med futten. Er glad for at køre i tog, men gør det sjældent. Strikketøjet skal med, og jeg glæder mig til turen over broen - især synet af lavbroen, lige når man kører op på den, er smukt og imponerende.

Den ser så flad ud, jeg ved bedre. Deltog i det først løb over broen på rulleskøjter o kraftig vind. Hu hej - hvor det gik, den ene vej....


Kan nu godt savne de gamle færger, der slet ikke var gamle, men superflotte og en oplevelse at være om bord på, hver gang. Blot man holdt sig fra kaffen...


Når man kører selv, er det svært at lade være med ikke at sænke farten og nyde synet af Sprogø. Tænker også på alle de stakkels piger, der måtte henslæbe år på dette ensomme sted, blot fordi de var "kommet galt afsted".
Første gang jeg kørte over højbroen fra Fynsiden, blæste det temmelig meget. Det var ikke specielt rart at passere tyfon'erne eller pylon'erne - nøj, bilen fik lige et ordentligt skub.
Jeg har også været over i snestorm og mørke, meget ubehageligt.
Men i dag vil jeg læne mig tilbage, lade togføreren overtage ansvaret og trygt lade mig (brrrr) føre over og lige lukt ned i afgrunden. Den tunnel lider jeg ikke. Men det går jo hurtigt.

Læste engang novellen "Der Tunnel" af Fritz Dürrenmatt - uha uha, den skal man ikke tænke på, når man er på vej ned i jordens indre med IC828.