Foto taget med det nys solgte kamera
Tegner til en lad lørdag. Måske tilmed en lun lørdag.
Sidder på bænken, kaffe blev ikke indkøbt i går, mælken er blevet sur, så det brune varme i koppen er kaffe med tilsætning - Irish Cream Coffee, fra en meget fin butik.....meeeen..
Måske med noget brunt sikker og whiskey kan den bruges, nåmen
for at give en status:
Bilen har i et stykke tid drukket kølevæske "som en russer drikker vodka". Det er næppe meningen med det. Så afsted til mekanikeren, når kaffe m.m. alligevel skulle indkøbes.
Ikke godt - den fik omgående køreforbud, heldigvis kun en slange, der var tæret, men køre måtte den ikke.
Hjem med samt de medbragte hunde, der skulle have været til stranden og gå blev fragtet hjem af svenden.
Jeg kunne ikke være bekendt at bede ham holde, så jeg lige kunne handle....og senere ved stranden, mens jeg luftede kræene. Øv, og i dag var der en fødselsdag i Jylland i den nu hastigt skrumpende familie.
Den ny bærbare tér sig i den grad.
Jeg arbejder på den gamle, der for så vidt er god nok, men dens blæser larmer som en ørkenstorm.
Af gode ting:
Jeg fik solgt mit kamera -
det nye virker fint, kan lægge fotos ind, så nu skal jeg bare øve mig.
Printeren virker, den skal bare have forbindelse med denne bærbare også.
Vaskemaskinen virker stadig.
Græsset skal slås ....IGEN...
Jeg har fundet en opskrift på en vest i et lille hæfte fra Hendes Verden, jeg var ellers ved at investere i den i en netbutik med garn og det hele......betænkte mig, og så fandt jeg den her til morgen i hæftet. En top-down top fra Onion - ret sød.
Så - sort og hvidt - og lidt kulører præger tilværelsen i det lavendelske.
Har måttet iføre mig rød/pink stribet for at trække lidt op!



