11 juni 2011

Den tungeste dag



blev måske den letteste af dem alle.
Jeg havde besøgt Sønnen i kapellet dagen før, havde gjort det, jeg ikke troede muligt - kysset og nusset - siddet på båren ved siden af kisten - fin mørk grå....ordnet lidt på tøjet, bededamen havde pænt knappet både jakke og skjorte - men jeg fik det sat "knap så pænt" . Fik læst mit brev til ham, fik hilst og fortalt ham  hvor kede af det, vi alle var. Der var fred i lokalet - men det var tydeligt - han var ikke i sin krop længere. Alligevel fornemmede jeg, at han kunne høre mine ord. Da jeg var kommet ud igen, kom jeg i tanker om at jeg havde glemt noget......ind igen....men bededamen var fin - "Tag jer AL den tid, I vil...." Min Søster og hans bedste ven gik med - og vi græd sammen.
Jeg ville ikke have undværet det.
øl i Munke Mose efter gensynet i Kapellet


Det fik mig gennem dagen i går.
Uendelig smukt var det.
Masser af blomster og gæster....jeg gik med Søster op gennem den store kirke, hvor jeg har haft min gang...helt op og lagde min krans ved hans fødder.
Så fór et eller andet i mig, og jeg gik rundt og hilste og gav hånd til alle, der sad der. Det gjorde godt.
Hvor styrken kom fra, ved jeg ikke.

Da ved startede på første salme "Du som har tændt millioner af stjerne..", var jeg ved at kamme over, men tænkte: "Du har sunget for hundredvis af andre, nu skal du synge for din søn for sidste gang, kom så..." og så gik det. Men ord og poesi er slemt, for det går rent ind.....

Så læste præsten, som er en god ven, fra det 1. Korinterbrev - Kærlighedens Højsang - -så bliver da Tro,Håb og Kærlighed, disse tre, men størst iblandt dem er Kærligheden.
Derefter sang hans stedstoresøster "Solen er så rød, mor"......så en meget smuk og personlig tale fra præsten-
så skulle jeg sige et par ord...glup....jeg ville fortælle om Sønnen og musikken - om Pink Floyd, Echoes og langsomheden....om at han nok kalder på os "across the sky".....
Søster havde lovet at stå bi, men det blev ikke nødvendigt.
Jeg stod ved hans hoved - et billede af ham havde jeg sat i plasticlommen med talen, min stemme klang højt og lidt fremmed i det store kirkerum, men jeg fik sagt de ord jeg ville - og vi lod musikken tale - i 6 minutter og 20 sekunder.
Så lød velsignelsen, vi rejste os, dem der skulle bære tog plads og alle sang "Dejlig er jorden", en salme, Sønnen gerne valgte juleaften.
Så gik vi ud....jeg skulle egentlig IKKE bære, men opdagede et 7. håndtag for enden af kisten og tog fat. Således bar jeg min søn ud af kirken og satte ham forsigtigt ind i bilen. (Nej den er ikke spor rusten),

buketten fra hundene

Turen gik gennem et solbeskinnet Odense, forbi hans Oldemors hus - ud til den kirkegård, hvor hun også ligger. Så gik den tunge gang hen mod graven.
Her har man snublende nær ved at bryde fuldstændig sammen, når man står på kanten og kigger ned. Når man ser i dybet og tænker, at der skal éns dyrebareste ligge....når rebene sættes på håndtagene....
Hans far, min Svoger og 4 af hans fætre bar. De 4 unge mænd - Søsters yngste er kun 17, og det er ufatteligt hårdt også for dem. Jeg stod ved siden af yngste og tog fat i rebet, men han klarede det flot.

Vi sang "Altid frejdig..." - jeg tror alle sang med - jeg havde bundet en masse små buketter om morgenen og plukket vilde rosenknopper - alle tog blomster og gik hen og gav ham gode ønsker med på rejsen.

Som om han lå dernede.....

Men han er i Kosmos, som han selv ville ha´udtrykt det - han er omkring os, tror jeg, og jeg har vist nævnt, at en af dagene sætter jeg mig ned i fuldstændig ro og mærker, om han er der.
Nu skal vi lige ha´min Far flyttet på ældrecenter.
Jeg vil gerne sige tak, fordi I har været der for mig. Det har måske båret den sidste grumme vej.

36 kommentarer:

  1. Smukt i al sin sørgmodighed. Jeg har ikke ord nu, men sender dig de bedste tanker og et stort knus.

    SvarSlet
  2. Kæreste du, hvor er det smukt at læse.
    Min veninde taler med sin afdøde mand hver dag og har et smukt billede af ham på sit klaver - ja, de er lige her, selv om vi ikke kan se dem.

    SvarSlet
  3. Det var en smuk begravelse. En værdig og god afslutning.
    Du har min dybeste respekt, støtte og kærlighed.

    SvarSlet
  4. Smukke stærke ord fra en utrolig stærk kvinde!

    Puh..

    Sender en flok knus din vej!

    SvarSlet
  5. Kære Lone, du er en af de stærkeste jeg kender. Kh naboen

    SvarSlet
  6. Meget smuk beskrivelse af en grum, men alligevel smuk dag.
    Du har gjort alt og meget mere end, mange havde kunnet, i din situation. Du er et af de stærkeste mennesker jeg har "mødt"!

    Varme tanker til dig og dine
    Knus herfra

    SvarSlet
  7. Kære Lone,
    Det blev, trods sorg og savn, en smuk dag.
    Jeg blev lige sendt et år tilbage og kunne igen mærke den knugende sorg i brystet og de varme tårer på kinderne.
    Jeg husker også, at jeg syntes min mor ikke længere var til stede i kroppen, da hun lå der i kisten. Hun virkede lidt fremmed.
    Men jeg tror hun er nær, ikke bare på kirkegården 1 km væk, men også lige oppe på sin stjerne, som Yngste hilser på om morgenen.
    Knus ♥

    SvarSlet
  8. Sikker jeg sidder her og snøfter og tørrer tårer bort. Det er den fineste beretning om at sige farvel, du har skrevet. Virkelig fint, virkelig modigt, Lone.
    Jeg er glad for, at I fik sendt ham godt af sted. Kærligst, L.

    SvarSlet
  9. Hvor usædvanligt smukt!
    Kan man tale om harmoni i denne situation? I så fald lyder det hele - ceremonierne og din tilgang til det hele rolig, sund og harmonisk.

    SvarSlet
  10. kære Lone

    jeg læste dette for en time siden og mens jeg læser det du skrive græder jeg snot .. mine tanker går til dig ..... jeg husker da jeg fødte min den første for 24 år siden og mine tanker var jeg elsker dette lille nye menneske og en dag skal jeg ikke se dette barn mere enten ved at jeg går væk eller at han går væk ... så jeg nærmest slugte dette barn til mig for ikke at gå glip af noget .... jeg mangler ord og jeg tænker meget på dig :)

    SvarSlet
  11. Jeg sidder her dybt rørt over den smukke afsked, dit far-vel til ham.

    I de sværeste stunder finder vi vores største styrke.

    Kærligst, mette

    SvarSlet
  12. Kæreste Lavendel.

    Hvilken smuk afsked, så fyldt med al din kærlighed - jeg ved det vil hjælpe dig videre og jeg at din søn er lige ved siden af dig og gav dig kræfterne når det var sværest.

    Knus fra Marianne.

    SvarSlet
  13. Jeg tror han har hatt en vakker begravelse og du har vært flink og stor.

    SvarSlet
  14. Kære Lavendel. I dag har jeg sendt dig en hilsen på min blog. Knus

    SvarSlet
  15. Jeg har ingen ord, kun tårer og et kaos der føler med dig.
    Meget smukt indlæg, der viser, at du elsker og at ingen andre på jord, kunne gøre det, du netop gjorde for ham i går.

    SvarSlet
  16. Kan ikke lade være....en tåre triller...må jeg kondolere!. Har først lige set dine indlæg nu....de smukkeste, triste, sørgmodige linier, jeg længe har læst.....jeg føler med dig.....det værste en mor kan blive udsat for....at miste sit barn....er sket for dig! Jeg er ikke hos dig fysisk, men jeg er hos dig i mine tanker og i mit hjerte.....varme kram og knus til dig!

    SvarSlet
  17. Midt i grusomheden kan jeg læse, at det også har været en smuk rejse, som du har sendt din søn afsted på. Jeg tænker meget på dig.

    SvarSlet
  18. godt du fik sådan en dejlig og smuk dag, den bliver et kært minde. nu venter dig så en svær tid, at vænne dig til at han ikke længere er der. pas på dig selv og giv folk lov til at hjælpe og stötte, der er mange der gerne vil få lov.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  19. Smukt og bevægende indlæg om den sværeste gang for en mor. Du har min dybeste respekt og jeg sender dig de varmeste tanker.

    SvarSlet
  20. Kæreste smukke Lavendelblomst, det er tungt, det er rigtig hårdt og alligevel formåede du at gøre det lige som du ønskede. Jeg er så glad for at du fandt styrken, og dette indlæg vil du sikkert læse i tiden frem og tænke på, at dagen blev smuk og I fik sagt ordentligt på gensyn.
    Knus og de kærligste hilsener Lene

    SvarSlet
  21. Jeg er lige kommet hjem fra sommerhuset og ser nu din blog. Hvor gør det mig virkelig ondt for dig.

    Alt er skrevet så jeg sender dig min varmeste tanker !

    SvarSlet
  22. Sikke et smukt farvel i har givet ham.
    Du er godt nok en sej dame, kære Lone.

    Knus Yt.

    SvarSlet
  23. Det lyder som om, I fik gjort en helt meningsløs dag meningsfuld. Smukke salmer, I havde valgt, og tænk, at du kunne både synge og tale i kirken. En smuk afsked.

    "Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte,
    du ved alene, hvad tjener os bedst."

    SvarSlet
  24. Kære Lavendel,

    Jeg har læst med herinde, og jeg vil bare sige, at det gør mig frygteligt ondt med din søn.
    Midt i al sorgen lyder det dog til, at I fik taget afsked med ham på smukkeste vis.

    Jeg synger i kirkekor og synger af og til til begravelser. Og det er så tydeligt at mærke, når kærligheden bare fylder rummet. Det lyder det virkelig til, at den har gjort hos jer.

    Mange hilsner
    Reke

    SvarSlet
  25. Du har fået en indre styrke stærkere end forventet, og det så ovenud godt for dig selv, men tilsvarende for alle de, som tog en sidste afsked med din søn ;-)

    Men tag ikke fejl, Lavendel, hvis du om få dage går nedenom og hjem, som man siger! Det gør du så, og langsomt rejser du dig igen! Også om lægevidenskaben skulle give dig et uønsket svar senere ...

    Kærlige tanker til dig fra Rimkogeren og anjoe

    SvarSlet
  26. Tusind varme tanker til dig!

    KH Karina

    SvarSlet
  27. Sidder med en klump i halsen og kan kun sige at det er skrevet så smukt. Du er en sej kvinde, her midt i den store sorg.

    SvarSlet
  28. Vi er her - du kommer/ringer bare hvis du har brug for det ellers kommer vi!!! Bjørnebanden

    SvarSlet
  29. Kæreste ven- det var rørende læsning og jeg fatter ikke hvor kræfterne kommer fra, men de er der jo når det gælder. Det fortælle dine indlæg tydeligt--- godt at høre at der er et godt netværk og jeg er glad for at du får den hjælp du har behov for. Tak fordi du kan sætte ord på det svære- det gør livet lidt lettere for vi andre. Du er en sej og stækr kvinde, som det er en ære for mig at få lov at følge lidt. Jeg tænker meget på dig i denne tid og ønsker alt godt for dig, selvom det er svært at få øje på lige nu.

    SvarSlet
  30. Kære Lone!
    Jeg er meget imponeret over din styrke i alt det ulykkelige.
    Meget smukt skrevet.
    Kærligt knus til dig.

    SvarSlet
  31. Det er levende billeder - og jeg kunne jo ikke lade være med at smile to gange, siger du at du satte en "knap så pænt"? - og at vognen ikke var rustet op? Det gør helt godt med et lille ordspil.

    Jeg har haft den samme fornemmelse af tilstedeværelse, men det er ikke alle der forstår det. Jeg blev meget labil da min far døde, og jeg kan ikke styre det rigtigt, men må klare mig med det, som det er.

    Jeg håber du fik talt med venner og familie, det er den bedste trøst.

    Klem og ønske om en god og kærlig Pinse!!! Det er kærligheden, der er størst.

    SvarSlet
  32. Kære Lavendel, har ikke set om dit store tab før nu. Det er givet det sværeste, du kommer ud for, men jeg synes, det lyder som om, du klarer det så helt fantastisk, som overhovedet muligt. Man glemmer aldrig og man mangler for altid, men smerten bliver engang mindre. Indtil da, er det godt du kan finde trøst og skuldre at græde ved. Mange kærlige tanker til dig.

    SvarSlet
  33. Så smukt og stærkt.
    Fantastisk at du har kræfter til at skrive om det i blogland.
    Mange kærlige tanker

    SvarSlet
  34. Hvor det dog lyder til at have været en smuk smuk dag.
    Smuk som en sådan dag gerne skal være
    Hvor har du været fantastisk, fantastisk stærk.

    Kram og kærlige tanker
    MarianneL

    SvarSlet
  35. Jo, det var det, det var....smukt..

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.