Ingen der har læst med her, kan vel være i tvivl om at Lillehunden og Storehunden fører en prinsessetilværelse her i selskab med den ældre kvinde, hvis børn for længst er fløjet fra reden og hvis roser og missekatte (somme vil sige møgkatte) - ikke er med her på Frankrigsturen. Så de har en ret central plads og bliver møgforkælede. Her graves efter mus eller allehånde småkravl i skoven.
Her prinser man sig et øjeblik efter at Madammen har rejst sig for at hente ny forsyning af et eller andet spiseligt, ja det er hårdt at sidde ude i solen time efter time....
Så har timingen været så elendig...eller ja, naturen gør jo som den vil, at Lillehunden er i løbetid just nu. Heldigvis aftagende. Her er der hanhunde på den anden side lågen.
I denne by har alle de hundeejere, jeg har mødt en Labrador. Eller til nøds en Golden Retriever - hanhunde hele bundtet, synes det.
De møder troligt op enten til gården eller gaden.
Her den store sorte - han kan pibe noget så ynkeligt, når der ingen damer er ude. Er også lidt bange for mig.
Tænk jeg har det med at indtage truende positurer og råbe alskens ukvemsord efter det stakkels dyr - ja, altså når han troligt på behørig afstand har fulgt mig og mine på den sædvanlige morgenrunde, som de sidste par dage af samme grund er foretaget i galop - sikke et syn, men det er sundt for den gamle. hehe
hej, små damer - ska vi lege--
men hvad er det - en konkurrent runder hjørnet....
alle stirrer....
jo, det er ganske vist - Treben - som har mistet det ene bagben - meget nemt når han letter ben ...vil også være med. Tør ikke rigtigt, for han opdager hende den skrappe. Ja, han har også været med på gåtur - sådan 30 meter bagefter os andre.
Ja, der gøres bekendtskaber, denne var ifølge ejeren "gentille" altså sød , var en hunhund og hed Tara. Hende kunne vi godt li'.
I dag skal søndagen tilbringes hjemme - det bliver sol i eftermiddag og op til 20 grader.
En rigtig god dag med en time mere ... eller hvordan det nu er.
20 grader- det kunne jeg godt bruge og Balder ville NYDE dameselskabet- bare ærgerligt jeg ikke er i Frankrig.
SvarSletHer på Fyn er det regnevejr, så dagen bliver nok tilbragt inde i selskab med lidt strik. God dag og fortsat god ferie til dig.
SvarSletSikke et herligt hundeliv.. og så mange bejlere hun har den lille..
SvarSletRigtig god dag i liggestolen og varmen.
Sender knus og tanker ti Frankrig.
Håber at Madammen nyder det hele , lige så meget som de to vovser :-)
SvarSletKa' tro, jeg nyder det - er lige inde i en pause i soleriet - det kan blive for hot - når den er lige i fjæset!
SvarSletÅh hvor er det hyggeligt at læse om jeres liv i hundehøjde, Lone ;-)
SvarSletKlem og ha' en dejlig mandag!