En strandtur i silende regn og ruskende blæst

marehalm og hybenhjerter

Så drog jeg da af med strikvarer og diverse kram mod nord - thi der bor Campingmutter med sin -fatter. Ikke mange huse ligger tættere på vandet end mit, men dette er et af dem. Inde i skoven som en anden 7-små-dværge-bolig. Jeg parkerede udenfor og bankede..... stor fejl - her ude på landet er der jo ingen, der bruger hoveddøren - Campingfar måtte da også ty til et vindue, da han skulle i kontakt.  - Ka dutte li'e bak' om i gården?- Jow-jow, man bakkede om i gården. Jeg er stor i det med at bakke, siden jeg boede på Øen, hvor man skulle bakke om bord på færgen...
Der blev læsset af, og aftalen var i hus. Gad vide, om det sælger?

Jeg fortsatte de sidste par hundrede meter til vandet. Èn anden bil foruden min holdt på P-pladsen.  Regnen silede ned, jeg iførte mig en regnjakke og gennede hundene ud....ikke helt nemt, for sådan et par Schnauzer-damer lider ikke vand så godt....og slet ikke regnvand.
Men udsigten til at kunne spæne rundt i klitterne og ned til vandet var alligevel nok til at lokke dem ud.

Når man først er i det, er det dejligt. Jeg elsker det - i dag kunne man knap skimte Æbelø, men jeg ved, den ligger derude. Det er betryggende.

Mange sten blev studeret, ingen fandt nåde i dag.

Eller også var det, fordi jeg i forvejen havde mine bilnøgler, min nye telefon og mit kamera i lommerne...

.

Det er skøøønt at løbe op og ned i klitterne.

Da jeg kom hen til bilen, mødte jeg ejeren af det andet motorkøretøj, en ældre herre med adskillige fiskestænger og udstyr for tusindvis af kroner.

Havde han fanget noget?

Nej.

Så han sur ud?

Nej,

han smilede og snakkede og tog glad hjem igen.

Til den varme ettermid'skaff' hos mor.