Det hjemlige univers

Nu er jeg rigtig på plads, synes jeg. Sidder og har fundet et hjørne i stuen til den bærbare - udestuen er lidt vel kølig nu, men dog stadig til at være i.
Hanen Carlo galer som en vild, ja ret beset er han jo også temmelig vild. Min søn blev også jagtet af den angrebslystne herre. Men hønerne er sandelig begyndt at lægge mange æg. Dejligt - jeg har sat en kraftig margenmad til livs - 2 spejlæg, stegte grønne tomater og porrestrimler garneret med lidt Harissa - ja rigtig en både øjen- og maveåbner. Så nu er jeg frisk!
Ud og gå om lidt, har også en del vasketøj....
da jeg ikke går ind for tørretumbling, hm ja, så må tøjet ind i hallen og hænge.
Misserne - de 5 små - kan sandelig både sprutte og hvæse - eller som katten hos bondekonen i H.C:Andersens Den grimme Ælling - den kunne skyde ryg og spinde - og gnistre, hvis man stryger den mod hårene....de er søde, men skal altså lige vænne sig til mig og hundene.

på en fransk rasteplads i Auvergne

Jeg har masser af tomater endnu derude, både i det fri - de er mest grønne, for de røde har sneglene eller andre spist. Men drivhuset bugner sandlig stadigvæk.

Georginerne - de elskede - er også fine endnu. Jeg havde frygtet at kulden havde gjort det af med dem. Men nu bor jeg også i den mildere klimazone tæt på havet.

Så bestemt er her dejligt - også her!

Og så lå der nyt garn og ventede  - nogen skulle strikke strømper. Samtidig har jeg fået en sending Merci

fra Filcolana, halvt merino superwash uld og halvt Peru prima bomuld. Det er særdeles blødt og lækkert. Jeg kan se det især til dem, der ikke kan holde uld ud tæt på kroppen. Jeg bestilte selvfølgelig en pakke i farven lavendel, den er rigtig sød. Jeg tror jeg vil betænke en baby med noget i den kulør.

glade hunde ved fransk rasteplads