20 juni 2010

De sorte fugle

I den sidste måneds tid har jeg virkelig fornemmet, hvad det vil sige at bo der, hvor kragerne vender -
en infernalsk larm laver de under disse vendinger - 
har også indtryk af, at de foretager sig andet end blot at vende på disse kanter..
Men hvorfor lige nu??
I år?


Det er femte sommer, jeg er her 
de andre år har jeg slet ikke hæftet mig ved dem..
nogle har der vel været, men disse mængder af hæse stemmer
 har jeg ikke hørt før.
Ind imellem med supplement af skrigende måger -
jo der er gang i den i fugleland!
Kan nogen forklare fænomemet??

Ellers har den stået på kronprinsessebryllup og lidt strik -
en top fra Hendes Verden i bomuld - Safran fra Garnstudio.


5 kommentarer:

  1. Jeg vet ingenting om kråkene, men toppen din var superfin. Nydelig farge også. :))

    SvarSlet
  2. Flot farve du har lavet sommertoppen i.
    Kragerne har jeg ikke forstand på, men det må være irreterende når de larmer så meget.

    SvarSlet
  3. Jeg havde også for første gang i år besøg af sorte fugle i Hollymount. De havde bygget reder i træerne ude på marken, og der var rigtigt mange af dem. Jeg synes, at det er sådan nogle spændende fugle - store, flotte og kloge - og så er der et eller andet oprindeligt, historisk - jeg ved ikke hvad - ved de sorte fugle... :-)

    SvarSlet
  4. Det er sgu da godt nok første gang, jeg ser nogen kalde den blå farve der Safran. Hmm!
    Mht kragerne: har du aldrig set Hitchcocks Fuglene? Så véd du ikke hvad der venter dig, ha!
    Nå, men hvis det er noget, der foregår fast en gang om formiddagen, og en gang om eftermiddagen, så kan det være, fordi du befinder dig i et trafikknudepunkt: krager samles og følges ad for at søge beskyttelse i mængden, og har hovedveje, alm veje og stier, ligesom vi mennesker. Nordmændene lavede engang en meget instruktiv udsendelse om det.
    Ellers kan det være en sæsonbetonet fourageringsplads, hvor der er føde nok et stykke tid til de unge krager i flok, der jo har forladt reden for kort tid siden.

    SvarSlet
  5. Jeg har ikke noget at tilføje til AagePK's beskrivelse af fuglenes veje, jo måske en ting, nemlig at de samles ved aftentide for at sove, og da kan man se nogle af dem flytte rundt, tage en lille flyvetur og typisk sætter de sig allesammen i nogle store træer.

    Jeg er bange for, at der er flere og flere krager (her i nabolaget er det sådan) med mindre, der er nogen, der får lov at skyde dem, eller holde bestanden nede, som man siger.

    Kragerne er nogen gange sammen med andre fugle, råger og alliker mv.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.