01 august 2010

Den gode gamle sommer, som vi kender den...

Sommeren har fundet et leje, der mere ligner de somre, vi havde for år tilbage...I ved "Du dansker sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig..."
Den sidste måned med sommer - august - har lige så stille listet sig ind på os, og jeg sidder og nyder duften af - vel sensommer, floksene - igen kan en duft kaste mig lige lugt 50 år tilbage til Farmors have - floksene var højte elskede, og som de dufter! Dengang som nu.
Jeg har dem i mange farver, og som de engelske havedamer "pruner" jeg mine...lidt ...altså klipper knopperne af et stykke nede, så forgrener de sig og kommer med blomster på et senere tidspunkt .
Min søde WWOOF'er er nu i Frankrig, men hun har fået lovning på at kunne komme tilbage - anytime - for sød og nem at have som hhjælp og selskab, det var hun!


Jeg har fået lavet nogle filtede Ipod-huse/tasker - og flere er på vej. Se dem og køb dem evt. her.
De kan jo også bruges til mobilen eller andet nødvendigt, man sådan skal slæbe med sig.
Jeg påtænker også at lave dem som strikkekit, for det er ikke nødvendigt med et helt nøgle garn til hver stribe, så kan det hurtigt blive en bekostelig affære.  Køb dem her / evt. opskrift alene

Her er endnu en anvendelse for de søde Holmegaards-60'er stager - opbevaring af tørrede rosenknopper!
Jeg havde et uheld med bilen forleden - det gik godt - for mig, trods en rulletur, så vi endte med fronten i modsat retning i den forkerte side af vejen og tog en ordentlig skrabetur langs en stensætning og endte med at vælte en megastor sten en hel meter væk, så skete der intet med mig! Men jeg er ikke sikker på, at bilen kan reddes....den er gammel, der er omfattende reparationer...af en eller andet grund har jeg ikke fået sagt kaskoen fra, og det er vel godt nok nu, hvis den ikke kan laves, eller rettere, hvis det ikke kan betale sig i forhold til dens aktuelle værdi.
Skulle nok ha' beholdt den anden, jeg havde så travlt med at komme af med for et år siden, nu vil jeg nemlig ha' en mage til igen.
Men sådan er der så meget......

8 kommentarer:

  1. Hvor var det godt du slap helskindet fra den tur. Det kunne have været endt værre, men heldigvis ikke. :-) Dine små filtede ipods sokker er meget søde.

    SvarSlet
  2. Det er så bra at alt går bra etter slike stunt. Jeg har nok vært med på det samme.
    Det dukker stadig opp i hodet hvor heldig man er enkelte ganger. :))

    SvarSlet
  3. Åh, dumt med bilen, men godt at du selv slap fra det uden skrammer...

    Jeg synes meget bedre om sommeren, som den er nu - afvekslende, blæsende, men alligevel dejlig, når man bare sidder i læ...

    Rigtig god søndag, Lavendel.

    SvarSlet
  4. Hhmm, jeg huskede den som "skønt du så ofte har svidet mig..." og så de nøgne piger ved hver en strand; men det er længe, længe siden.
    En gang i mellem har man jo glæde af at være fulgt af heldet, til lykke med det! Og lad os så håbe på, at du får til en rimelig udbetaling. Lige nu er brugte biler vel ikke så dyre, men tag et erfarent menneske med, og husk at sige noget om FDM-test, så binder de dig vel ikke helt så meget på ærmet.

    SvarSlet
  5. Ja, tak for rådet - og lige nu skinner solen da...

    SvarSlet
  6. Uha, hvor kunne det da være gået galt...,- men det gjorde det heldigvis ikke, og nu kan du få en anden bil. Ikke noget der er så skidt, at det ikke....

    SvarSlet
  7. Lone du skal passe på dig selv!! godt du ikke kom noget til. De er søde dine små ituier.

    SvarSlet
  8. Jeg er glad for at du er uskadt kære nabo. Kh

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.