27 december 2010

Efter-jule-blues


Hva' er der nogen hjemme her? Hvornår er der morgenmad?
Det kan sgu være skrapt blot at tulle om derhjemme...
der stilles krav!
Der gokkes og kyklikyes og miauves, så snart det første ben er sat ud på det kolde gulv...
og kunne pillefyret tale, ville det også råbe på mer' maaaad!
Hundene er lidt sløve i denne mørke morgen, så de kan vente lidt -
mig selv - 
ja, nu sidder jeg med kaffen og skuer ud over ødelæggelserne...
en del opvask har hobet sig op, 
i går stod den på familiejulefrokost,
den måtte henlægges til Odense, for her er stadig intet rindende vand!
Er jeg mon ved at være træt af det....?
Jooow, men hvem skal man lade sin galde gå ud over????
Har såmænd overvejet at koge 10 kedler varmt vand og hælde ud på sneen 
ved hushjørnet, hvor vandet kommer ind i hallen, men tror inderst inde, at det er spild af 
tid, vand og strøm.
Så faren for at henfalde til sortsyn og mismod er ret stor.
Overhængende, vil jeg sige.
Nu må vi se, om kaffen kan gøre noget.....
Der er også den velkendte følelse af - tomhed - var det virkelig det hele -
julen, der ikke længere fylder éns sind med barnlig glæde og forventning...
det hjælper nok, når der atter er små børn, hvis øjne kan stråle om kap med lysene.


Juleaften var ellers fin nok, min mor blev hentet på plejehjemmet og båret ind...
der var is og sne, hun er en lille tynd dame og Svoger forstår at tackle hende med humor...
så hun var vældig kæphøj, især efter det første glas portvin.
Hun førte nærmest an på salmerne, tilføjede dem et rask tempo og morede sig ganske godt...
Da hun fik et dejligt foto i ramme af oldebarnet, kiggede hun skeptisk på det og udbrød:
 - Hvem fanden er det? -
Hun fik forklaret, at det var hendes lille oldebarn, - næh...sød lille én -
men spurgte alligevel igen efter en 10 minutters tid.
Vor mor har lagt sig en lille topmave til, og Søster klappede hende på maven og spurgte :
Hvad har du der?? - hvorpå hun svarede...Jaaah, I skal nok ha' en lillebror!!

Eneste mislyd opstod, da vor far konverserende spurgte, hvad de andre skulle have at spise.
- DE ANDRE?  - Ja, de andre på plejehjemmet -fortsatte manden - ( som allerede her burde ha' stukket piben ind og gjort gode miner...) -
PLEJEHJEMMET??!!! nu var konen på vej til at blive rigtig irriteret - et plejehjem er jo et sted for gamle idioter....
Her følte min 21-årige VVS-nevø sig kaldet til at forsøge at redde den gode stemning og udbrød med høj røst (begge de ældre er en smule halvdøve):
- Jeg er ellers blevet fyret....-
og det fik min far, som er gammel fagforeningsformand til at opgive sit forehavende og koncentrere sig om noget andet, mens min mor forarget mumlede:
Plejehjem ....tsk tsk  og rullede med øjnene af min far - tydeligvis idiot!
Men når der er nok af den gode sovs og masser af ris á la Mande, så kan meget tilgives, og resten af aftenen forløb i ro og mag.
Da der på et tidspunkt var opbrud og nogle talte om at køre hjem, så min mor bordet rundt og sagde:

Mange tak fordi I kom!



14 kommentarer:

  1. En sød lille historie om familie-jul.

    Jeg synes godt, at du snart må få vand i hanerne. Og jeg er helt med på, at vejret generelt slår om. Også i Århus-området hvor det sner med store fnug lige nu.

    SvarSlet
  2. Det er vist et sommer projekt at få lavet noget ved de vandrør.
    Hvor må det værer træls, jeg var eksploderet for længe siden ;O

    Den julefaften vil i nok huske længe,
    tak for smilet ;))

    Yt.

    SvarSlet
  3. Hej Lone!
    Tak for dagens første grin, din mor er da skøn :-)
    Min far har også lagt sig ud, så både min mor og sygeplejersken måtte træde til da bukserne skulle knappes efter insulinindsprøjtningen lige inden de skulle fragtes ud til julemiddagen hos os :-)
    Ønsker for dig du snart får tøet de s.... rør.
    Knus.

    SvarSlet
  4. Sikke en herlig familiejul. Tak for grinet! Fra børn og gamle mennesker kommer mange skønne oplevelser :D

    Nyd din dag med uden rindende vand - jeg håber, du har fundet nogle gode løsninger.

    Jeg kan i øvrigt godt nyde dyrene, når de (u)tålmodigt beder mig om mad, når jeg kommer trissende med morgenhår og søvn i øjnene.

    Knus fra
    mette

    SvarSlet
  5. Åh ja, indimellem kan de ældste opføre sig som børn og tirre ;0)
    Men igen, man ved jo ikke om man kan grine af sådan en situation igen til næste år.

    Men det vand er da ikke til at grine af! Kæft hvor må det være irreterende!
    Håber du finder en løsning, når det igen bliver normalt vejr i DK, så du kan slippe til næste år, hvis vi igen skal have hvid jul.

    SvarSlet
  6. Jamen søde..du har da reddet min dag. Her sidder jeg sløvt og træt og læser blogindlæg, imens manden kører de sidste unge mennesker til færgen.
    - Endelig alene, tænker jeg og nyder stilheden efter mange dages snakken og opvartning af andre end mig selv.
    Men så læser jeg dit dejlige indlæg og kommer til at grine. Og det er sundt :-) Jeg fik min tabte energi tilbage :-) Jeg kommer da virkelig til at holde af alle de mennesker, du fortæller om. De er da pragtfulde :-)

    Altså de der vandrør må der da snart gøres noget alvorligt ved. Håber du har en plan. Knus.

    SvarSlet
  7. Selvom det kan være svært at opleve sin mor sådan - ja så er historien god og hjertevarmt fortalt ;-)

    Og tomheden kender jeg alt for godt - men kaffe dyrelyde og stilheden er jo healende ;-)

    Klap dig selv på skulderen fra mig og vid at de vandrør får du has på når du kan!


    KH Siffe

    SvarSlet
  8. Åh, det var guddommeligt morsomt at læse, Lone - godt du kan se det med humor, selv om det ikke er nemt at have en lettere dement mor.

    Øv med det frosne vand!

    SvarSlet
  9. Den historie må da kunne sælges til von Trier, den må da kunne laves om til film! Og for pengene kan du så enten få gravet rørene fri, så de kan tøes, eller du kan få vand leveret pr tankbil.
    A propos film: de sender "Drømmen", der kan I se skolen i Ærøskøbing. Nej, jeg optræder ikke, men det gør næsten alle naboerne; til gengæld er den unge lærer næsten skåret over min start som lærer for mange år siden.

    SvarSlet
  10. Ha ha ha. Midt i tragedien, så er det altså sjovt, og skal man igennem det, bliver man nødt til at kunne le af det også.

    Da jeg afleverede julegaver til min farfar d. 23. troede han også, at jeg stadig gik i skole, og da jeg forklarede ham, at det jo var min Lillepige, som gjorde det, udbrød han forundret: Jamen er du så moren ?!!

    SvarSlet
  11. Ja men hvilken fantastisk beskrivelse!
    Lige læst den højt ved stuebordet for manden!
    Håber da inderligt, at du snart har vand igen.
    Kh Joan

    SvarSlet
  12. Tak, søde venner...Svoger begiver sig herop i morgen....I'm Blessed!!!

    SvarSlet
  13. Sikke en herlig juleaften. Hun er godt nok skøn din mor og din nevø vidste lige hvordan man ændrede emne. Min farfar røg to cigaretter af gangen (efter ikke at have røget i 30 år), fotalte vovede vitser osv. da han blev senil ;-) Sikke noget med det vand. Du er nok i den fase hvor man ikke engang gider at blive sur. Og Lavendel hvis du engang vil til Israel skal jeg nok hjælpe dig med ture, billigt hotel osv. Det er et fantastisk land at rejse rundt i. Og så skal vi da ses♥ Vores hus er ikke særligt stort (mine forældre får gerne vores soveværelse når de er her) ellers var du mere end velkommen her♥♥♥ Var ideen at åbne et pensionat for kendte bloggere hi hi Eller hvad mente du med kendt ansigt? KNUS

    SvarSlet
  14. Åååh, det lyder godt, Tina...vi må se, hvad året bringer!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.