Langfredag

Her kunne man vel godt finde lidt grønt...

Påsken har fra gammel tid haft sine retter. Skærtorsdag skulle man have Skærtorsdagskål - eller 7 (9) slags kål som værn mod sygdom. Den skik har holdt sig mange steder endnu - man kan også sige at det er fornuftigt nok at skaffe sig frisk grønt på en tid af året, hvor forråd må være ved at være sluppet op. Kål kunne være mange slags - var der ikke nok i haven, måtte husmoderen ud i grøfter og under hækken for at samle - det kunne være : grønkål, rosenkål, hvidkål, brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte, græsstrå, purløg, persille - kort sagt alt grønt, der kunne findes, for enten skulle der være 7 eller også 9 slags. Det er de magiske - hellige tal.

Langfredag, som var dagen Vorherre hang på korset og led alskens pinsler, afspejledes i kosten. Den kedeligste ret skulle serveres, og det har mange steder været rugmelsgrød. Det lyder noget trist i mine ører, men der var jo heller ingen grund til fest sådan en dag.

Påskelørdag har man ofte spist skidne æg - æg i sennepssovs - og så kom Påskedag med fest og farver - da blev der serveret æg i massevis, for det var sandelig ikke hverdagsmad i gammel tid.
Hver egn i Danmark synes at have haft sine traditioner omkring påske. På Strynø hvor jeg boede en årrække, kogte man (især børnene) æg på stranden - en tradition, der stadig holdes i hævd.

Og så vil jeg lige nævne, at dette indlæg har nummer 1000 ....et tusinde skriblerier fra min hånd.....tjaaa..
men det er stilledag, så ingen flag eller noget.