18 juni 2011

Små øer af glæde


Piskede mig selv ud i jordbærbedet, FØR hønsene blev lukket ud. Sneg mig bagom, så de 3 udbryderhøner ikke opdagede mig.
Hvorfor nu det, Lavendel?
Joh....høns kan li' jordbær, og mine høns er selskabssyge, så når jeg begiver mig hen og pusler et sted i haven, følger de troligt med....og haps, der var jordbær.....tro mig, de er hurtige!
Listen lykkedes, og jeg kunne hjemføre en kæmpeskål.
Det regnede ligeså stille, det passede godt til min sindsstemning, for hvem skal nu spise alle de jordbær??
Sønnen var en god aftager.....men de må ned til vejsalg, de fleste.


Så kunne jeg endelig få kaffe, nu har jeg klaret to morgener UDEN, fordi jeg ikke havde mælk. Omsider fik jeg handlet i går og huskede mælk. Så nu sidder jeg med strik-fødselsdagskrusene, mønsteret er fra Sejerø.
En stille stund, jeg tror, det er meget vigtigt for mig at holde fast i vanerne - altså blogge om morgenen sammen med kaffen. Se nyheder på nettet og se, hvad I andre har gang i.

En lang gåtur blev det til igår, og sørme, om ikke jeg har 2 dygtige hunde - se bare:



De har altid travlt med at grave i muldvarpeskud, og pludselig var der gevinst - ved fælles hjælp fik de fat i Mulle....(og nej, jeg kunne ikke nå at hindre forbrydelsen) - død var han:


50 meter længere nede af markvejen slog de til igen- dræberhundene:


Mulle II's bortgang var en realitet. Jeg kan berolige med, at det gik hurtigt.
(Men havde det dog bare været på egen matrikel - her huserer et par stykker til tider vildt og voldsomt.)
Således opmuntrede fortsatte vi vor vandring rundt i det sandede landskab. Jeg må punke mig selv, så jeg kommer afsted hver dag - det gør godt, men kan lade tanker være tanker....og bare være.



17 kommentarer:

  1. Godmorgen Lone - det er så dejligt med vaner. Sikke nogle storvildtjægere du har :-) Minder mig og Sofus, der sidste efterår fangede vores muldvarp, som nær havde ødelagt hele haven. God lørdag til dig og hundene - og til hønsene!

    SvarSlet
  2. Dræber hundene !!!
    De er så dygtige !
    Og gode vaner skal man holde fast ved.
    Og jeg er glad for du langsomt vender tilbage..
    Man kommer aldrig over det- sorgen, men man lærer at leve med den.
    Hvor utroligt det end lyder.
    Kan du ikke fryse jordbær?
    Til marmelade og grød?

    SvarSlet
  3. Kunne ikke lade være med at smile - så lige Lavendel snige sig ned til jordbærbeddet forfulgt af tre ivrige hønsemadammer:-) Jeg tror det er vigtigt at holde fast i sine rutiner uanset hvad - det prøver jeg selv på at gøre. Håber du får en god weekend - trods alt! Du er så stærk og sej!

    SvarSlet
  4. Kør du bare til Odense med dine jordbær,så giver vi aftensmad med mulighed for overnatning !!!!! Søster

    SvarSlet
  5. Tak, Madame...jeg vil ikke fryse bær endnu, jeg har faktisk stadig lidt fra sidste år :-)
    Irene, de opdagede mig IKKE, madammerne :-)
    OK; Søs....r

    SvarSlet
  6. Rutiner er noe av det viktigste nå Lavendel, det er det som holder det hele i gang. Ha en fin dag. klem fra meg. :))

    SvarSlet
  7. Åh søde søde Lavendel har lige læst din kommentar hos mig. Hvor er jeg ked af det på dine vegne. Må være det mest fordærdelige man kan opleve men ved du er stærk♥♥♥ Vaner er det helt sikkert godt at holde fast i lige nu. Bare jeg var på Fyn så have jeg taget bilen og var kommet ned til dig. Kæmpe kæmpe knus herfra ♥

    SvarSlet
  8. Kære Lavendel, godt at have en rytme til at give struktur i en hverdag, som lige nu er kaos.
    Sorgen og savnet vil altid være der, men langsomt får hverdagen føjet dem ind. Knus og masser af tanker. Håber du kører ind til din søster, så I sammen kan nyde jordbær med god fynsk fløde :-)

    SvarSlet
  9. Tak, Tina - pas på dine!! og jeg tager til Søster og jeg holder fast i rutinerne, så det ikke kører med mig....

    SvarSlet
  10. Jeg har sagt det før, men jeg siger det igen.....Du skriver så vidunderligt...beskrivende og levende...du formår, at få mig til at føle, jeg er med på dine ture og gøremål rundt!
    Sikke dygtig hunde du har!

    Fortsat styrkende tanker til dig!

    SvarSlet
  11. Mulle-II - jeg var bange for at det var hunden, som var død, men heldigvis var det muldvarpen på nabomatrikelen. Iøvrigt skelner muldvarpen ikke mellem matriklerne, så du kan være ganske heldig at dine undersøger om græsrødderne er grønnere eller bedre på den anden side af hegnet :)

    Ja, jeg skal også holde fast i nogle daglige rutiner - ikke for sen frokost!

    SvarSlet
  12. Ja. de muldvarpe var flere km fra mit hjem...desværre...og tak, Betty!

    SvarSlet
  13. Som Irene, så kunne jeg også for mig se Lavendel snige sig hen til jordbærbeddet, for at komme først til jordbærrene ☺.
    Flot klaret af vovserne, de må da have været umanerligt hurtige.
    En fortsat god weekend til dig, Lone.

    SvarSlet
  14. Dejlige jordbær, og ja endnu en ting der minder dig om din søn. Men det er jo dejligt med minder, tænk hvis du ikke havde dem.
    Vi havde en gang en hund der elskede jordbær og ja, han plukkede selv, gennem nettet der var lagt ud forat vi ikke skulle dele med alt for mange solsorte :)
    - muldvarpehunde, ja sådan nogen kunne jeg også godt bruge ind i mellem :)

    SvarSlet
  15. Jeg havde ingen anelse om, at mulsvarpene var så højt oppe ved jordoverfladen, at hundene bare kunne hapse dem.

    Jeg har heldigvis aldrig haft muldvarpe i haven og gruer for den dag de kommer. De kan jo spolere ethvert bed.... måske kan jeg så leje hundene en dag eller to.

    SvarSlet
  16. Ved du hvad, Lavendel, jeg var inde på din blog for et par dage siden. Læste din frygtelige nyhed, begyndte at skrive noget til dig, men stoppede igen, fordi ordene var så små og dumme sammenlignet med den store ulykke, du er ramt af.

    Også selv om jeg godt ved, at det, der tæller, er den sendte tanke og ikke nødvendigvis, hvor velformuleret den er.

    Jeg har endda en nabo her i landsbyen, hvis søn døde i en spritulykke (en anden havde drukket) for 10 år siden, og jeg plejer at give hende blomster omkring det tidspunkt. Mest for at sige, at jeg tænker på hende på hendes livs værste dag. Normalt en stor buket bonderoser, som er det smukkeste, jeg har i haven, ved den tid. Dog ikke i år, hvor alt er anderledes tidligt.

    Men derfor ved jeg godt, at børn nogen gange kan dø før deres forældre.

    To gange har vores otte-årige søn manglet luft af forskellige grunde, men er kommet tilbage igen uden mén, så jeg er sluppet med skrækken.

    Jeg ved derfor ikke rigtig, hvad jeg skal sige til dig. Jeg kan ikke forestille mig noget værre. Det gør mig virkelig ondt for dig.

    Alt godt, Solveig

    SvarSlet
  17. Jeg havde ikke forestillet mig, at dine søde små hunde er sådan nogle barske jægere.
    Ja, hvem skal nu spise de jordbær, som din søn holdt af at komme hjem til mor og få. Sådan mindes du nok ved mange anledninger.
    Godt du holder fast i dine rutiner og ture med hunde og høns

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.