Bortset fra den hele tiden iboende lille gnaven i hjertet, var gårsdagen en pragtfuld dag.
Fik læst, fik ryddet (lidt) op, badet i havet og indsamlet bær i behersket mængde.
Alle 4 slags - jordbær, hindbær, solbær og ribs.
Da jeg plukkede ribsene, undrede jeg mig først lidt over, at der ikke var så mange på busken forneden.
Indtil en af hønerne kom bissende og gav sit besyv med. På et tidspunkt, da jeg havde jaget den væk et par gange, gik den til yderligheder - jamen - har I måske nogensinde set en stor kornfed høne hoppe op og sætte sig - omend noget vaklende- på en gren i en ribsbusk?
Et herligt syn!
Men - væk med sig.....det er sgu mine ribs!!
Kan godt se, at jeg må ud og plukke færdig....snart.
Egentlig ville jeg ha' lavet saft, men pludselig tænkte jeg - rødgrød!
Med fløde!
Og sådan blev det. Forretten var noget så prosaisk som en hotdog - med det hele!
Kun én, for det var ekstra store pølsebrød. Jeg havde set den for mig - stegt på grillen,
men samme grill havde besluttet sig for at være i udu, så jeg måtte ty til stegepanden.
(Jeg er nu sikker på, at en ny gasflaske kan gøre den driftsikker igen.)
Og den færdige herreret.....
Serveret i en gammel glasskål fra Odense Glasværk i serien "Skjold"
og den blev indtaget her på terrassen, der efterhånden er ved at være overdækket
af de forskellige slyngende vækster.
Den, jeg har størst forventning til - er vinen!
En enkelt klase kommer der i år!
Ikke helt nok til en flaske.....
Hold jer muntre...her regner det,
men jeg har sat nye lavendler og plantet roser, så...
Skønne billeder - jeg kan mærke at jeg længes efter "rogro mæ flo", og jeg kunne se din kornfede høne for mig hoppe op i ribsbusken ;O)
SvarSletTænk at du har en vinplante, hvor er det spændende!
Det lyder som en dejlig dag.
SvarSletJeg kan forestille mig scenariet:
Lone: Gå væk, høne
Høne: Nej, det er mine ribs
Lone: Nej, mine
Høne: Mine
Lone: Mine
Høne: Mineminemine.....kaglekagle
Lone: Kaglekagle
Uhmm, rødgrød med fløde - en herreret for damer:)
SvarSletDejlige billeder og en tekst der lyser af en Lone der har det lidt bedre, dejligt.
Her regner det også, sådan er det - så må vi jo få det gode ud af det - dejlig kaffehyggestrikkealmuligdag til dig :))
hi, hi, jeg kan se din høne på ribsgrenen for mig - morgenens første grin :)
SvarSletVi fik rødgrød i forgårs - det er bare skønt!
Her regner det lidt, men så må vi lave noget hyggeligt indendøre.
God dag til dig.
Jeg har skam flere vinplanter, Madame, men tanken om én, der sådan slyngede sig hen over hovedet på mig, men jeg sad.....Kirsten - forestil dig MEGET høj stemmeføring...
SvarSletI dag skal jeg tømme Sønnens hus, så helt godt har jeg det sgutte...familien hjælper heldigvis.
også god dag mette - på øen?
Kan lige se billedet af hønen og dig for mig:-) Og en kornfed høne på en gren - "LOL" Får en forfærdelig lyst til rødgrød:-)
SvarSletBare du havde haft et kamera med ud til buskene!! hihi
SvarSletHav en dejlig dag på trods.
Hmm sidder her og får helt lyst til rødgrød.. :O)
hahahahaaa.. skøn historie. Hønekamp om de røde ribs.. :-)
SvarSletUhm rogro mæ flo :-)
SvarSletJeg gemmer nu alle mine bær - til smoothies :-) med appelsinjuice.
Hønen på grenen - tihi.
Hihihi - højt på en gren en hø-øne sad....
SvarSletSender en kærlig tanke i din retning :)
Du har altså nogle høns ud over det sædvanlige.... Jeg tør vædde på, at de bare er vant til at blive behandlet rigtig godt!
SvarSletUhm. Rødgrød med fløde.....
Ja hvem får ikke lyst til røgrø me flø når man ser det dejlige billede. Håber du nød den inden du skulle i gang med det ubehagelige.
SvarSletAjjjj, hvor ser det godt ud.
SvarSletRødgrød med fløde!
Sjov høne. Jeg tror, det er godt at være dyr hos dig. ;-)