31 juli 2011

Tingenes Tyranni møder Buddhismen


Egentlig skulle den bare slå rødder og plantes ud....


Endelig kan jeg afslutte Sønnens hus og økonomi m.m.
Alle ting er endnu ikke sorteret, men i det mindste under mit tag, så jeg i ro og  mag kan sortere og skikke videre. Det er en stor lettelse, det ligger ikke længere og tynger....et eller andet sted.
Jeg vil gå på kirkegården med blomster og fortælle ham det.
Senere vil jeg tage til "Halløj på plejehjemmet", idet jeg er inviteret på frokost. Den indtages fælles - alle 9 beboere samt personale - og det kan være meget muntert.
Hundene deltager selvfølgelig - næsten - i det de gamle hele tiden "kommer til " at tabe noget mad på gulvet.
Al samtale foregår på råbestadiet, det er ikke alle, der gider bruge deres høreapparater - men det vænner man sig til. Ja - ikke de ældre, de taler, som de plejer - undertiden med helt groteske udfald.
Min far er jo stadig frisk, der er nogle plager ind imellem, men mentalt fejler han ingenting. Hørelsen på det ene øre er der dog intet tilbage af.....det skal man jo også lige vide :-)
I går fik jeg - eller Lavendelgården - besøg af et yngre par, der ville ind og kigge. Dels var det lige ved spisetid, og dels har jeg ikke haft åbent siden I ved nok..så jeg gik ud og fortalte.....hvorfor.
de var rigtig søde mennesker, spurgte deltagende, det viste sig, at han havde boet på egnen som barn, og nu ville se, om der var nogen tilbage, han kendte. Det medførte trods mine forbehold en længere snak - og lykkelig blev han, da jeg kunne fortælle at Gerda levede endnu og boede lige om hjørnet.
Nu kommer vi til det overraskende - det, der holder mig i live og får mig til at undlade at hoppe i nærmeste hul eller gå i seng , trække dynen op og lade hår og negle gro:
Op af lommen trak hun - Louise - et kort med en sær tekst og begyndte at forklare mig om at"chante",(staves det vist..)...sådan gør du.....det vil give dig ro og måske mulighed for fællesskab med din søn..

Og dér stod vi så på gårdspladsen til akkompagnement af hundeglam og højlydt hønsekaglen -
og  - chantede.
Jaah..sådan er verden fuld af dejlige mennesker, der kun vil 'en det bedste.
Man skal bare strække sig lidt ind i mellem.
Jeg prøvede det.....senere...i udestuen.
En eller anden virkning har det, meditativt - og det er i grunden ikke så galt.
Jeg fik også telefonnummer og hjemmeside....det er et buddhistisk foretagende, og det kan da godt være , jeg kigger ind hos de flinke mennesker.
Denne sidste søndag i august vil jeg ønske jer alle en fredfyldt dag i selskab med jeres allerkæreste.



9 kommentarer:

  1. Ved du hvad, det var meningen. Et budskab til dig! Det var smukt og godt, tænker jeg. Føler jeg.

    Personligt hælder jeg mod buddismen. Sådan er det bare blevet. Det falder mig helt naturligt.

    God dag til dig. Knus.

    SvarSlet
  2. Så fint. Når vi er åbne møder vi det utrolige.

    SvarSlet
  3. Ja, den som har øje for det kan nyde det skønne i livet. Det øje har du-- kan jeg se og jeg forstår godt at nogen tror på en forudbestemt skæbne-- -men som jeg stadig mener er det hele et virvar af tilfældigheder og det meste af tiden flyder vi bare med. Som nu disse søde unge mennesker der uforvarende kommer ind i dit liv og pludselig bliver en del af det. Jeg håber I får glæde af hinanden--- det virker til at være sådan. God fornøjelse på plejehjemmet--- det lyder sjovt og hyggeligt.

    SvarSlet
  4. Hvor lyder det spændende med det buddhistiske input. Det er nuet, der er i fokus, men nogle dage er det svært. Sikke en dejlig gave, at de unge mennesker dukkede op. Klem

    SvarSlet
  5. Jeg tror også, at der var en mening med det besøg. Prøv endelig at chante; jeg kunne godt forestille mig, at det har en god virkning.

    Jeg har vist selv været lidt af en buddhist uden at vide det - fandt først ud af det for et par år siden, da jeg læste om, hvad det egentlig var. Ikke en religion, men en måde at anskue livet på.

    SvarSlet
  6. Ja, tilfældigheder som man siger, eller er det virkeligt så tilfældigt????

    SvarSlet
  7. Nogen gange skal man strække sig ud over hvad man føler man magter...

    Nogen gange var det ikke det værd...

    Andre gange er det mere værd end man kunne forstille sig...

    Hygge og tanker...

    Marianne

    SvarSlet
  8. Sikke et besøg med en uventet gave til dig :)
    Jeg ved ikke hvad det vil sige at chante, men det må jeg undersøge.
    Klem

    SvarSlet
  9. Held og lykke med at chante, hvis du føler det er godt, ja så er det bare med at komme i gang.
    Jeg morede mig over din historie fra plejehjemmet. Min mor er også nylig kommet på plejehjem. Hendes hoved fejler heller ikke noget, kun alt det andet. Hun kan fortælle om morsomme oplevelser fra hjemmet, da de fleste af de andre ikke er helt med i hovedet.
    Med hensyn til hundene, som nyder godt af det, der falder på gulvet, kommer jeg til at tænke på, at det samme gælder, når børn spiser :-)
    God dag til dig.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.