02 august 2011

Vaskemaskinen - føljeton

tænke
Det er modigt at vise sådan et frygteligt badeværelse....men for det bliver godt, skal det.....
Vaskemaskinen er stået af. Nægter at foretage sig andet end centrifugere. Det bliver tøjet måske i bedre humør af, men ingenlunde rent!
Nu har jeg så et stykke tid haft mine forældres maskine stående. I stedet for at bøvle med håndværker m.m skifter jeg dem simpelt hen om. Men pyha, sådan en dævl er tung. Selv på naboens sækkevogn næsten for meget for én kvinde.....havde kredset om den i længere tid.....men nu er der sgutte mere rent tøj, og man kan ikke blive ved at købe nyt, vel?
Der var flere forberedelser, der havde sinket mig:

Skulle undersøge den nyes strømstik, det var sådan et stort aflangt et, I ved - som også bruges til 380V.
Men som ventet - ganske almindelig 22 indeni. Men det kunne der da godt gå en tid med bare at tænke på.

Vandtilførsel - passede de sammen med diameter, omløbere og hva´har vi?
Undersøgt til morgen - ja.

Næste punkt - afmontere eksisterende og flytte ud.
Her støder vi på første hurdle - stophanen før sammenkoblingen holder IKKE tæt. (Gæt, om jeg blev våd?)
Løsning: tappe vand af til kaffe - dernæst lukke for det hele.
Så NU sidder man skisme på sin dertil indrettede og blogger, alt imens den uartige maskine ligger ude i gården - ja den kom til at vælte ned af sækk'vognen, da den skulle ned af trinnet. Så kan den lære det!

Så er den videre plan: Afhente nye i maskinhallen, hvor den står på en trækvogn, køre den rundt om menagen, forbi køkkenhave og høns og få den ind.
Montere stikprop og få sat vand til bæstet - OG håbe, det holder tæt, når der åbnes for sluserne igen.
Mere herom senere.

Om jeg har en plan B???

Hmmm....

12 kommentarer:

  1. Ja, når det skal gå galt, så gør det, det også. Jeg kan godt forstå du smed den ned af trapperne (ved et uheld) Drillesyge maskine.

    Ønsker dig held og lykke med trækvogn og sækkevogn, så den nye maskine kan komme helt ind på plads.

    Glæder mig til fortsættelsen.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Du er da en handy-women der vil noget,uha jeg kan godt forstå at du satte dig ned og skrev på bloggen...så er lidt af den frustration væk:)
    Det er ikke lidt af et projekt du har gang i, stort held og lykke med det, jeg sender alle mine kræfter din vej.

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  3. Hihi det kunne have været mig, der var i gang!! Jeg går også altid og ruger over en ting der skal gøres. Der skal tænkes mange tanker, når man skal i gang med store projekter..
    Og jeg bliver ALTID våd, når jeg skal fedte rundt med vandrør.. :O)
    Held og lykke og pas nu på din ryg!!
    Glæder mig til næste kapitel

    SvarSlet
  4. Hold da op, sikke et projekt !
    Ja, de er tunge de bæster der, jeg skuler til min tumbler af og til.
    Den skal ud for at få tætnet forbindelsen, men jeg er tyet til hjælp fra en livline.
    Held og lykke med installeringen !

    SvarSlet
  5. Uhhh det er ikke nemt at klare sig i længere tid uden vaskemaskinen.. Pas nu på den nye ikke hopper af sækkevognen og lægger sig i solidaritet med den gamle.. :-)
    God fornøjelse, håber du får vasket i løbet af dagen.

    SvarSlet
  6. Hold op, hvor du da klør på. Måske kunne en behjertet nabo give en hånd med det tunge løft til gengæld for en lille kop kaffe på bænken....Det var bare et forslag:)

    Det er spændende, hvordan det videre går for projektet.

    SvarSlet
  7. Du er bare ikke til at stoppe- kan selv - vil selv;0))

    Må du få en dejlig dag og rent tøj :)

    Kærlige tanker fra MarianneL

    SvarSlet
  8. Ellers ved du hvor plan B bor ;o)

    SvarSlet
  9. Undskyld, men jeg har altså fået mig et godt grin :-)
    Så SKULLE du altså have været hjemme, da vi kom forbi. VVS-manden (Allan) havde klaret det hele for dig, men nok ikke uden at blive våd :-)

    SvarSlet
  10. Tak for de opmuntrende ord....nu er den på plads - og det værker!!! - og tak plan B - god dag!

    SvarSlet
  11. Jeg havde engang en maskine, der pænt og artigt tog vand IND - og så lukkede den det ud igen, så havde den gjort sit, mente den. det mente jeg ikke, ud kom den.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.