15 november 2011

Sol og strand


En udflugt forleden gik ned til Nærå Strand. Det er et fredet fugleområde med fladvand, slet ikke badestrand som mod nord. Men et charmerende sted, når lige undtages skydeklubben, der har klubhus - godt skjult, men..


den dag var der skydning, den røde ballon var hejst. Så måtte man jo vende om, jeg havde ellers tænkt at plukke nogle havtorn - dem er der rigtig mange af længere fremme.


Men en enkelt busk traf jeg på - og se hvor den bugner. Havtorn bruges meget i helsekost, fås tørrede og som saft og tabletter.


Det er noget frygteligt stikværk at gi´sig i kast med, men jeg brækkede nogle grene af, så henter jeg flere senere. Disse bær er meget C-vitaminholdige og der er uden tvivl andet godt i dem også. Se for eksempel her og her . Men sure og beske er de også. De må luskes ned i et eller andet.


Det var rigtig lavvandet den dag.


Lige nu er mine rønnebær og sejlerønne fyldt op af sjaggere - der lige pludselig er kommet.
Rigtig mange er der, og de få solsorte bliver jaget væk.....
God tirsdag, jeg må kæmpe videre med de hemmelige handsker....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.