11 november 2011

Violen og Mormor


Det er længe siden, jeg har diverteret jer med Violen og hendes bedrifter. Har just besøgt hende i Bjergskoven, hvor hun residerer og styrer hjemmet med hård hånd.
Nå, slet så slemt er det ikke, men man mærker, at det er en lille dame med egen vilje.
Selv om hun plejer at spise Alt - fra kammuslinger til oliven over havregrød - så er hun nu - med min datters udtryk "meget selektiv". Hun sidder i stolen og spiser, det der ikke passer damen, spyttes ud eller smides på gulvet - hvor efter hun ser mor eller far fast lige i øjnene....TAG DEN!
Men dejlig - og lidt sløj var hun nu, så ingen dagpleje til mormors store fornøjelse.


Det bedste er de voksnes legetøj. OG at stå op på stolen.


Vil du smage, Mor?
Hun deler gerne, også selv om det har været tygget lidt på.


Der kokkereres.....far er jo osse kok.


Kan man hjælpe??
Dejligt at se, at selv en lille tøs på 15  mdr. kan have en hjælpefunktion i hjemmet.
Hun henter selv sin tallerken og hagesmæk, når der er mad - og tørrer gerne mund på alle med sin serviet.
Det er skønt og beriger éns liv helt fænomenalt med sådan en Viol.


Mormor 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.