fra Peters Jul.

I lighed med mange af mine medbloggere er Peters søster Hanne i gang med julegaverne.
Stakkels dreng - ind i den kolde Sal, mens tøsen sidder i varmen og fabrikerer...
Heldigvis er han en snarrådig knægt, og motion har jo aldrig skadet nogen.
Man mærker nok, at her er vi hos det bedre borgerskab, Salen er den fine stue.
I den nyere udgave er ordet rettet til "gangen".
Peter går ud i byen - og det er Kongens Kiøbenhavn - med Karen, tjenestepigen, og de går til bageren, for han skal velsagtens sørge for at julegåsen bliver ordentlig stegt. Det var almindeligt dengang, folk havde sjældent selv en ovn af de dimensioner.

Og Søster Hanne syr og syr.

Hun siger, Julen er saa dyr,

hver Gang hun Grisen ryster.

Til Faer hun har en Pibesnor

af Perler, og til Bedstemoer

hun hækler paa en Trøster.

Jeg vil nok ogsaa noget faa;

jeg maa jo ind i Salen gaa,

naar hun skal til at strikke.

Der inde er der rigt'nok koldt;

men naar jeg spiller med min Bold,

saa mærker jeg det ikke.

Har ofte spekuleret på denne "trøster" og har i år sat mig for at undersøge sagen.Og....jeg tror egentlig godt, jeg vidste det:

Trøster: pølle til at læne hovedet mod

og her er samme vers i Habakuks udgave fra 1961

Min søster Hanne er et myr
der sir' at julen e
hver gang hun grisen ryster
med den er bare tom fordi
hun grugte hvad der var
tli sine slikkelyster.

Jeg vil alligevel noget få
for jeg må ud på gangen gå
men der kan også lyttes
de ting jeg hør' dem snakke om
er foreløbig, noget som
der gudskelov kan byttes