17 december 2011

Morgenspring


Der sidder man så ...og stirrer ud i halvmørket, drømmer om anderledes lyse tider, kremter lidt ...nej hoster må det strengt taget siges at være.....da en ihærdig dytten høres nede på vejen.....åh nej...jeg ved liiige, hvad det betyder. Hundene er i haven, men efter stormen i sidste uge er der et eller andet sted en læk, så de kan smutte ud...herligt ..hen ad ad vejen i fuld galop, skråt over til jagthundene og drille lidt. Der er vist også lidt hestemødding bag genboens hus, alt i alt vældig tiltrækkende for sådan et par schnauzerdamer på springtur.
Men - altså - op farer jeg og ud i sutsko....ned til vejen, forestiller mig jo et par fladmaste....heldigvis, intet at se...jeg pifter, og sandelig - dér kommer Lillehunden i glad galop - lidt senere den store. Begge glade for at se mig og kun med ganske let hængende hale....
Nu kan de komme ind i varme og nyde det.....når nu ikke de kan komme på stranden...


Så er morgenløbeturen overstået, sandelig også for mit vedkommende, nu skal der siddes...lidt..
Jeg startede med havregrød (posiner, revetæble og kanelsukker), og nu venter den velsignede sorte væske.
Dagens første kop - uhm.
Jo ældre jeg bli'r, des mer sættes der pris på de enkle glæder....bare man har sit gode helbred, bli'r sandt at sige også snart et slogan, for host/host - det er træls. Men på retur, i morgen er jeg sikker på, jeg vågner frisk som en sild. Da er der julefrokost hos Søster med Viol og det hele, det skal nok få mig frisk.


Lille My påstår, det er hendes tur i dag....vil måske også sprede lidt julemismod, det kan da også blive for meget Palles Tivoli her i Blogland....:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.