Hjemvendt fra helt eventyrlige og smukt julepyntede Malmø.
Billedet ovenover er fra Gustav Adolfs Torg - og her ser man jo tydeligt juleklapperne---
eller her - i hvertfald.
Da vi - Søster og jeg var i Malmø for 2 år siden, var det lige før advent, og lysene var ikke tændt endnu.
Men efter denne gang - hold da op - det er mere end smukt derovre, det er magisk.
Vi boede 3 dage på Hotel Renaissance i Mäster Johannsgatan - kan klart anbefales......- der var RIGELIG plads i værelset....og så lækker morgenbuffet, at jeg stadig ikke er rigtig sulten - venlig og kompetent betjening....en ren fornøjelse!! Ja, lige bortset fra det internet....det var ellers en flot stor TV-skærm...men jeg kunne selvfølgelig ha' taget min egen bærbare med, så havde der ikke været noget bøvl.
Nej, det ville nok ha' knebet lidt med at slæbe....på hjemvejen i hvert fald :-)
Skikken med at pynte med rigtige granguirlander er smuk - og bidrager til at sætte én i
jule-....agtig...stemnning.
Vi boede stort set lige på Lilla Torg - et uhyre charmerende sted....vi behøvede ikke at lede efter spise- og drikkesteder! Udeservering - sad under varmelamperne og nød synet af alle lysene.
Vi gik til bager Andersen på Gustav Adolfstorget og købte Adventsbullor - kæmpe safranmuffins med marcipanfyld.....som vi også gjorde for 2 år siden - og de smagte lige fantastisk!
Moden og tekstilerne i Sverige blev studeret grundigt....et og andet kom med hjem ...
Her ses ISBANAN - som intet har med bananer at gøre - men det er da sjovt, som man kan snuble i sprogene....
Og klapper - det er gaver! Ikke en på hovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.