06 december 2011

Wintertime med englelyd



Velkommen igen , Guds engle små....
I Malmø ligger en lille kunstbutik lige ved Lilla Torg. Keramik og glaskunst - og i år var der engle i alle størrelser.
Kan minde om julen....dens egentlige sigte - at fortælle om det lille barn i stalden, fattig - intet at regne mod de mægtige konger og kejsere - og dog...englene sang ved hans krybbe....
Eller kan bare fortælle om hverdagens engle - man støder ind imellem på én..

Således er jeg i år blevet inviteret til Julemiddag i Odense Domkirke af min søde veninde præsten. Et dejligt initiativ og en smuk tanke, at nogen tænker på mig og min datter i denne - den første jul uden......
Men jeg takkede pænt nej, skal i Bjergskoven i den gamle skovriderbolig og holde jul med min Viol.
Jeg havde en bekendt, der på et tidspunkt, hvor hun ikke var på talefod med sin voksne søn og i øvrigt var fraskilt, tog til Rom og hjalp til ved en julemiddag i Trastevere for de hjemløse - eller juleløse. Hun talte italiensk en smule, og hun påstår stadig at den jul var hendes bedste nogensinde.

Jeg spekulerer på, om der findes garnengle.... i hvert fald har noget opfundet det helt superbe garn til lidt festlig vinterpåklædning-----stadig perler og blade, men nu i mange fler farver og i en uldblanding....hvad det hedder? Wintertime - selvfølgelig. Har allerede beordret et par pakker hertil.


også i grøn...til p nr. 6

Mens jeg sidder og venter på dagen, tænker jeg på hvor heldig jeg er - at få endnu en morgen, at kunne råde over en hel dag - det bør ikke altid være så selvfølgeligt.
Og med disse alvorsord ønsker jeg af hjertet -
En rigtig god Skt. Nicolaus-dag til alle.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.