Stædigt stavrer hun afsted...vi er i hundeskoven, og pløre og smat afskrækker ikke Violen, ej heller hundene, det var bare mig, der havde glemt de solide Muckboots...og trippede forsigtigt lidt ude i kanten af stien.
Men dette gåpåmod kan da smelte et mormorhjerte helt og aldeles...
- og som om stiernes pløre ikke er nok - her vil man gerne ind vil - vil - men en gren hindrede umiddlbart adgangen, så hjælp måtte der til.
Lidt træt kan man også blive - så er det godt, mormor er med...
Vel hjemkommen fra strabadserne venter andre gøremål - så skal der fodres hunde...(vovvov - mam?)
og det kræver en tålmodig lille hund, for her uddeles én ad gangen, og det kan ske man taber nogen af pillerne på gulvet, så må de pænt vente, til Violen får samlet op...nå, man står stand by...for selv om det er ordentlige hunde, så ved man jo aldrig...om deres tålmod skulle slippe op...
Bemærk den lille kjole er kommet i brug. Datteren var noget nervøs for, om hun skulle nå at vokse fra den inden hun fik den...
Selv om man kun er 1½ år, kan man vel godt forberede sig lidt til kørekortet...og ja, Lavendels bil trænger til en vask - Bjergskovens veje er noget snaskede!
Vel hjemme igen ser jeg tilbage på dejlige dage med den lille familie - og især trunten.
Snart er det marts, og snart er det midt i marts - så venter Frankrig og en lille forsmag på foråret....
dog
dette syn ventede på mig, da jeg kom hjem -
god mandag derude -
Hun er dejlig, din lille trunte. Og så fin hun er i den nye kjole.
SvarSletForåret sniger sig ind på os, og det gør ikke spor.
Ja, det var i luften i går...helt sikkety
SletGod mandag søde nabo. Kaffe snart?
SvarSletgod ide, hvornår skal jeg komme????
SletUd i naturen med den lille Viol. Så bliver det vel i virkeligheden ikke meget bedre? Dejlig mandag til dig Lavendel.
SvarSletI lige måde, susanne...nej det var dejlige livgivende dage.
SletEn weekend sammen med hende er i guldkategorien.. :-)
SvarSletJa, og endda 4 dage!!
SletHvor er hun herlig. De er skønne i den alder, jeg savner det helt!
SvarSletHav en rigtig dejlig mandag, klem.
Violer hører foråret til, og her så vi en af de dejligste.
SvarSletDet var en sød og varm beretning om, hvordan det føles (og er) at være mormor :-)
Ja, det kender du jo alt til :-)
SletDejlige billeder, Lone, I har rigtigt hygget jer. Og nu kan du glæde dig til at opleve foråret i Frankrig. Jeg håber, du skriver blog dernedefra.
SvarSletJa, jeg håber sandelig det lykkes med det internet, men den mobile af slagsen viste sig at være ret så dyr..., men der er jo caféerne, hvor det er gratis.
SletSikken dejlige billeder, kærligheden lyser ud af dem ! Skønt
SvarSletHyggehygge
Marianne
Ja- det er LOVE, Marianne!
SletSmukt og varmt :) Blir helt glad , isætte dine vegne.
SvarSletJa, du kender det jo osse - med de små...
SletDer er så mange glæder i dit liv :-)
SvarSletTak, Miri, for de ord...for ind imellem har jeg så svært ved at se dem.
SletJeg bliver så glad om hjertet af at læse om og se billeder af Violen og mormor. Mon ikke Violen også snuppede en hundekiks selv, det gjorde vores børn, når de var alene med faderen og hunden, de hyggede sig rigtig sammen :-)
SvarSlethihi...det gør jeg osse, når jeg sidder og kigger på dem...det var tørmad, hun gav dem, ikke kiks, og hun er jo bedre vant med farmand, der er kok...så hun smagte ikke :-)
SletÅH...hvor har I hygget..... lyder bare så dejligt!
SvarSletOgså god mandag til dig!
Det har vi, Betty....dejlige dage, ville ønske de boede henne om hjørnet...eller bare på Fyn...
SletIkke stædig: ihærdig, Lavendel. Det er først, når hun ikke vil give slip på rattet, at hun bliver stædig, ikk'?
SvarSletMen det kender en sønderjyde som mig jo ikke: vi er bare standhaftige. Ærøboerne er godt nok iståede, medens vendelboerne, de er godt nok stædige.
Hvor er det skønne billeder. Sådan en lille energisk 'skovløber'. Jeg glæder mig til mit barnebarn kan gå, så skal vi i skoven :-)
SvarSletPS. jeg var lige ved at tror, at demensen var sat ind, da jeg opdagede, du havde svaret Betty et par indlæg længere oppe(og jeg havde ikke kommenteret, så vidt jeg huskede ;-). Det er så sjældent, der er nogen med mit navn, så jeg når lige et øjeblik at blive forvirret og tænke 'var det mig?'