Har vist billedet og teksten før...
Jeg bliver nødt til at ror det...tro på det..
at jeg kan komme videre.
Har i dag endelig fået besked fra Retsmedicinsk i Odense om Sønnens død.
Hvorfor? Har jeg spurgt mig selv i 9 måneder nu...den 2. marts var det nøjagtig 9 måneder -
en næsten symbolsk ventetid.
Ingen alkohol, ingen stoffer - intet , men en bestemt virus på lungerne "og den dør man af", sagde
manden---til Søster, for jeg kunne ikke klare at blive ved med at ringe og få ...nul svar.
I en uges tid havde han haft ondt i brystet "på en mærkelig måde" som han sagde...
opfordringen om at gå til lægen, nåede han ikke at følge.
Han blev 35 - husk - hellere en gang for meget end én for lidt til den gode doktormand.
Der bliver lige stille lidt her.
Æret være hans minde.
Hvor er det forfærdelig trist, men godt at du nu endelig har vished.
SvarSletKnus Kirsten
SvarSletJeg tænker ofte på den tragiske oplevelse, du har været igennem her. Men hvor er det godt, at du nu har fået besked.
SvarSletKnus til dig...
SvarSletKnus.
SvarSletOgså et knus fra mig...
SvarSletSå mærker man lidt ekstra igen. Kram og varme tanker herfra.
SvarSletGodt endelig at få vished. Gode og varme tanker til dig fra mig. :-)
SvarSletTak alle i søde mennesker
SvarSletJeg har i alle disse 9 måneder ofte tænkt på, om du mon havde fået eller nogensinde ville få svar.
SvarSlet9 måneder er utilstedelig lang tid. Det burde ikke være nødvendigt.
Men det er godt, at du har fået et svar, der kan forstås.
Mon lægen overhovedet havde kunnet konstatere alvoren, hvis din søn var kommet derhen? Jeg tvivler.
Nu begynder den lange, lange vej videre.
Vi skal huske at nyde nuet - man ved aldrig, hvornår en lille mærkelig ondsindet virus tager det fra os med et fingerknips.
Du har så vældig meget ret.
SletDet er alt for længe at vente, men det glæder mig at du nu fik bekræftet, hvad du vidste, at det var ufrivilligt. Æret være din søns minde. Kh Naboen, der ikke har glemt kaffen men stadig svinger meget. Kh Naboen
SvarSletAf hjertet tak
Sletosse her...men der er jo nedtælling til Frangse 9 dg
Åh jeg har sådan tænkt på, om du nogensinde fik svar. Det fik du så nu og jeg håber det kan gøre sorgens skår en anelse mere runde i kanten, så de ikke gør helt så ondt mere.
SvarSletSender dig de varmeste tanker herfra
Lotte
Det her ripper jo også lige lidt mere op i det...
SletÅh, hvor jeg føler med dig, kender det alt for godt selv, nå der bliver rippet op i de kære følelser. Alligevel godt at vide besked. Kh Marie
SvarSletJa, Marie...det er det rods alt.
SletJeg er stille med dig et øjeblik...
SvarSletJa, æret være hans minde og mange knus til hans mor.
SvarSletJeg sender knus og kram og glæder ig over at du trods alt har fået et svar .
SvarSletMen at vente på svar i 9 mdr virker nærmest umenneskeligt .
Kærlige og varme tanker fra Marianne
Nu kan du binde en smuk sløjfe i stedet for de løse ender, der hang og daskede. Det bringer ikke din dejlige søn tilbage til dig, men må vel trods alt give lidt mening i det meningsløse. Du vil fortsat være ked af det....., han er jo savnet.
SvarSletJeg vil være stille sammen med dig, tænde et lys og sætte mig og lade tankerne fare. Hilsen til dig, din brave kvinde.
ord kan ikke udtrykke, hvor taknemmelig jeg er for at have kendt ham - og for at modtage alle disse ord fra jer.
SletVi er jo blevet så vant til, her i mobil-alderen, at vi kan få alt pr omgående og med det samme. Men ting tager tid, og hvis man ikke véd, hvad man skal lede efter, kan der gå rigtigt lang tid.
SvarSletNu har du så fået vished. Trøstede det? Nej, det tror jeg ikke. Men det lettede nok en lille bitte smule.
Der er ting, man ikke kan glemme, og der er ting, man ikke må glemme. Et stort kram herfra.
Tak, Aage...jo det trøstede lidt, for retsmedicineren havde ladet skinne igennem, at det kunne være en forgiftning - altså en eksperimentering med piller eller stoffer, når nu de ikk elige kunne finde noget, men jeg nægtede at tro på at han frivilligt havde forladt dette liv.
SletKnus og kram og varme tanker herfra
SvarSletÅh, hvor må det være hårdt at få rippet op i din sorg igen. Mange varme tanker herfra.
SvarSletGodt med et svar, men hvor trist. Stort knus til dig.
SvarSletKh.
Øv for hulen. Men dog en forklaring, og jeg tænker hellere det, end de ikke kunne finde en. Masser af kram og tanker
SvarSletGodt, at du fik svar.
SvarSletJeg er sikker på, at visheden om dødsårsagen vil lette tankerne.
En naturlig dødsårsag, som måske/måske ikke kunne have været afhjulpet; men som trods alt viser, at vi stadig ikke er herre over ret meget, når det kommer til stykket.
Men hvor jeg dog føler med dig, lige idet det hele bliver rippet op igen.
Stod netop forleden, hvor hyacintbjerget lå for et lille årstid siden, og tænkte på jer.
Ak, hvor bliver tiden af?
Åh, ja, Farmer...jeg har flyttet et par af dem over på hans grav..
SletGør godt at læse dine ord, at nogen har tænkt på HAM.
Åh hvor svært, men vished er altid godt, så skal man ikke længere fantasere om noget, som slet ikke er....
SvarSletGod tur sydover.
Kh Joan
Selv om det må være frygtelig hårdt, må det også være godt at få vished - specielt om, at lægen ikke havde ret i sine første antagelser.
SvarSletSå sent som i sidste weekend tænkte jeg på, at du for længst måtte have fået svar, men bare ikke havde lyst til at dele det.
Det var meget lang tid at gå i uvished.
De varmeste tanker herfra.
Jeg håber du får en dejlig tid i Frankrig - trods alt.
HVOR det dog glæder mig at læse!!
SvarSlet1000 tak.
Tænk at det, som skulle være pløjet ned nu kan blomstre, signalere mindet og respekten samt lyse op både fysisk og psykisk med de skarpe farver for de, som lægger vejen forbi med grå tanker.
Åhh Lone, hvor er jeg glad for at du har fået vished. Det fjerner ikke savnet, men giver nok alligevel en form for ro i sjælen.
SvarSletÅh, kære du! Det er ubegribelig at det skulle ske - ord slår slet ikke til, men jeg håber, at visheden giver lidt ro.
SvarSletKram!
Lavendel, hvor har jeg tænkt på dig mange gange i de forløbne 9 måneder. Både på om du havde fået svar, - og på hvor stærk du er, og hvor hårdt det er. Får altid tårer i øjnene over det, hver gang jeg tænker på at du har mistet din søn. Det er så helt forfærdeligt at nogen skal lægge deres børn i graven. Og skræmmende at der findes sådanne sygdomme, der pludselig slukker lyset hos et ungt menneske. Jeg kan ikke sige andet end at jeg føler dybt med dig, stadig, og altid vil gøre det. kærlig hilsen Sofie
SvarSlet