Vild med at strikke - En elsker af blomster - roser og lavendler. Vild med hverdagen - helt enkelt.
29 april 2012
Mere Hu Hej...
Nej, nu be'r jeg Dem, fru H.
Jeg HAR skam ikke speedbådskørekort - jeg er en tand mere erfaren udi søsporten og har DUELIGHEDSBEVIS til sejlads.
En hel vinter sad jeg/vi på skolebænken derovre på øen, for i foråret at gå til både teoretisk og praktisk prøve i navigation, regler til søs, søfartsmærker, knob samt - beregning af den ene og den anden kurs og fyrtårnenes blink...til sidst til søs og ud at sejle ...redde en overbordfalden (redningsvest) - styre efter GPS'en - lægge til kaj i overfyldt havnebassin og heldigvis bestå - det krævede sin mand (kvinde) - men så fik vi vos en sømandsbajer eller to bagefter.
- så jeg bringer lige et billede mere af min lille gode båd...50 HK og plads til at overnatte...den kunne sejle til Rudkøbing på 10-15 minutter - når der ingen færge var. Og hjem sent om aftenen, for man havde jo lært at navigere i mørke ...
Så med indlægget i går ville jeg vist egentlig bare udtrykke min forargelse over så let, man tager på den sag.
fhv. sømand
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, det var da utroligt, at man kan få speedbådscertifikat på kun én dag og med beståelsesgaranti. Det gælder vist bare om at komme af banen, når endags-sømanden kommer ...
SvarSletSkøn båd du havde!
Ja, ...og man kunne tage på tur og overnatte - på bølgen den blå - hav en dejlig søndag, Gitte!
SletHyggelig lille båd. Og praktisk, hvis man gerne ville være uafhængig af færgen.
SvarSletGod søndag til dig, - uden båd, men vist med mange andre ting at navigere med:)
Den båd vil jeg nu ikke kalde for lille - den er stor og skøn, og den gad jeg godt at eje :-)
SvarSletTja ... det var dengang, hvor tingene ikke skulle gå så stærkt, og man gav sig tid til at gå i dybden med tingene.
God søndag
Ja, vi kajakfolk får jo nok et par små problemer, hvis det breder sig. Vi er jo ikke altid så synlige for folk med fart på. For os tog det da også en halv sæson, før vi blev friroere; men jeg må indrømme, at der visse steder tages for let på undervisningen, se nu til Præstø, dét var jo nærmest kriminel sløseri.
SvarSletVed du hvad...jeg tror det bliver meget værre med vandscooterne, som nu i princippet må bruges ved alle kyster!
SletMin mand drømmer om båd og flycertifikat, men han må nøjes med traktor og motorcykel ;-) Men jeg nyder når gode venner inviterer os ombord på sådan en båd til en lille søndagsudflugt. God weekend til dig :-)
SvarSletSaa har du din egen lille taxi. Fedt.
SvarSletOh høj, fru Skipper. Dybt buk fra mig... ;-)
SvarSletRespekt for dig - og ligeledes dyb undren over, at stort set alt og alle må færdes på havene og dermed ved kysterne, når det kræver så meget at få lov på landevejen og i luften - hvor man oven i købet har tre dimensioner at gøre godt med...
SvarSlet