Mors Dag...
Han plejede at ringe....måske en søndag før - for at "ønske til lykke med Mors dag"...".eller hvad man nu siger"....det sad også i mig i morges....
Skulle ind til MIN mor...og nogen ærinder, nu der var søndagsåbent mange steder...
Datteren havde nok travlt, småbarnsmor og huskøber in spe...der er nok at se til.
Men en smule selvmedlidenhed...eller sorg...eller...bare almindelig nedtrykthed traf mig dog, da jeg besøgte Søster, som havde fået ....dit og dat..(.men alligevel havde siddet alene med sin morgenmad fra 9-11)----
På besøg hos min egen mor på plejehjemmet...hun bliver ikke vildt dårligere, men alligevel..."er jeg virkelig 83 år...." ..."er det Mors dag" (flere gange) - har med tiden oparbejdet en elskelig ....tålmodighed og svarer bare igen og igen, mens min gamle far sidder og ryster på hovedet...det hjælper heller ikke at hendes nye og dyre høreapparater tilsyneladende ikke virker....at ingen tilsyneladende gider /vil/tænker på at hjælpe hende med at få dem på, jeg kunne da ikke helt finde ud af det...påmonteret syntes de ikke at hjælpe, selv om hun sagde ..ja nu er det fint....
Lettere halvtrist kom jeg hjem ----og der på trappen stod
den yndigste buket fra Datter og Viol
Åh, det var godt, jeg blev helt trist af at læse dit indlæg. Hvor er den smuk :-)
SvarSletSå var du heldigere end jeg!!!!!!
SvarSletDet var vel nok dejligt at få en fin buket!
SvarSletMange tanker herfra
Jeg er glad på dine vegne :-)
SvarSletNu har hverken konens eller min egen familie noget forhold til Mors Dag; måske fordi det netop bliver de triste minder, der bliver husket på sådan en dag?
SvarSletTil gengæld har vi så heller ikke, som du, en happy ending på dagen. Nu jeg tænker på det: datteren har ikke engang ringet, ha, men hun har nu også sit at se til.
Så dagen blev alligevel fin. :-)
SvarSletSelvom vi ikke fejre mors dag her - så sad jeg da og blev helt trist på dine vegne, imens jeg læste dit indlæg. Men heldigvis ender alt jo godt - og du fik det, som du havde brug for. Jeg glæder mig på dine vegne.
SvarSletJeg har desværre ikke selv nogen mor - men jeg ville elske at have haft det i går.
Knus til dig.
Uhh - jeg havde det præcis som de andre: blev mere og mere trist, efterhånden som jeg nåede ned i indlægget, men så kom en (i hvert fald en slags) happy ending.
SvarSletDet er ikke nemt at se sine forældre forfalde på den måde. Jeg håber på at få lov til at stå af, mens legen er god.