Har ikke så meget på hjerte i dag (heller). Har været omkring den hver-tredje-måned-store-trimmedag hos de gode schnauzervenner og der går tiden jo.
FØRST skal vi lige sitte lidt...jo, vi skal lige opdateres omkring børn, børnebørn, schnauzerhvalpe (deres , ikke mine), familien iøvrigt, schnauzervenner....planlagte arrangementer ....ja, og så ad hoc.
Hehe, der går let ...et stykke tid....og så er der kaffen, de hjemmebagte og marmelutten...også hjemmegjort.
Så kommer det virkeligt svære....en af mine hunde skal indfanges.
Jojo, de ved sandelig godt, hvor de er...de elsker at komme med, at møde nye hunde og mennesker....men lige der...trækker de grænsen. Så, Lillehunden blev pågrebet under bordet, hvor den stod med halen mellem benene og RYSTEDE - aaaahr, men ......
De bliver behandlet SÅ godt, bliver nusset og gjort ved...men nej, sådan noget med at hive hår af pels og poter, for ikke at sige klippe de dejligt lange kløer....FØJ FOR DEN LEDE!!
Det gik nu....Storehunden blev vi enige om, at jeg godt kunne "begynde på".
SÅ var det bare at lede den op......
Men - man kender jo sine schnauzere på travet....
Jeg kunne bare gå ind i stuen og hente den frem....lå helt inderst, inderst inde......under spisebordet...surt at være hund!
Men så går tiden jo...klokken bliver over 12, inden der er gjort klar til afgang.....og dagen er ...i min terminologi næsten brugt.
Forstået på den måde, at jeg ikke orker mere socialt....ikke mere snak....ikke ....bare hjem og - nå ja først på posthus og handle.
OG lige en tur i en genbrugs....når man nu var der.
Men nu...lidt nørden ved den bærbare, der er i godt lune i dag...lidt snak med hunde og tømme opvaskemaskine og sitte lidt................
Jeg mærker på sådanne dage, at jeg har min trofaste følgesvend - PTSD'en - eller hvad der nu er blevet senerehen af den...tænk, hvis jeg skulle bestride et ansvarsfuldt job......jeg er færdig nu. HET trat......oven i hodet a' en hedst...mæ blødt 'D', som en populær sentens lød i mine unge fynske dage..
Så forskellige liv, vi har....
et helt andet liv
Jaa'm: ham, der var trat i hoo'et af en hest, var han itte døj a' at væ'å trat?
SvarSletDe' æ do da'tte!
De' va' da en floDhest....flo'hæst
SletHer i huset hedder det "me bløt D som i plødra" :-) Plødra er bornholms for mudder! Knus og varme hilsner til både dig og hundene fra
SvarSletfru Jensen
Gudhjem
Ps: Kan nu godt forstå de render væk. Tænk hvis vi skulle have håret rusket ud i stedet for at klippes!
plødra....lyder godt, elsker bornholmsk
SletDet lyder som en dejlig formiddag :) stakkels små hunde - den ren mishandling .
SvarSletForstår til fulde hvordan du har det ovenpå snak og ud af huset . Det er hårdt - men lettest hvis vi acepterer at sådan har vi det nu - måske blir det anderledes en dag - hvem ved .
- træt i hovedet af en hest - ja den sætning kender jeg alt for godt - Fyn.
Krammer
hihi...flodhest
SletJa, nogle dage rækker energien ikke så langt, med eller uden diagnose. Kender det godt, her er det blot mit hjerte som kan drille. Men så nydes der i lavt tempo eller helt uden. God aften til dig.
SvarSletDejlig beretning om hundene. Hellere det og lidt eftermiddagrekreation end pufærmer:) Men sådan er vi jo heldigvis så forskellige.
SvarSletGod og velsignet tirsdag til dig og hunde og hvem du ellers har under tag.
Takker....ja de der pufærmer...hihi
SletLænge leve forskelligheden, det er jo den der gør livet interessant, med eller uden pufærmer :-)
SvarSletDet allebedste er jo, at vi hver især lever det liv vi helst vil, så godt som det nu er muligt.