17 september 2012

Mere æblesnak


Jeg viste et par æbler fra haven den anden dag.
Her er nogle andre, som også er modne nu.
Alle smager de RIGTIG GODT!!
De har både syre og sødme - ligesom de skal være, ikke vammelsøde, nærmest intetsmagende som visse udenlandske....
Det svenske...er fantastisk med helt rødt kød - blomsterne er også røde i foråret.
Sidste år var der ikke meget ved det, men i år har det givet meget store og velsmagende æbler.
Filippa er jo en gammel kending, en meget speciel smag - jeg elsker dem. De kan gemmes meget længe.
Rubin er en ny sort, tjekkisk mener jeg - den er også fin.
Jamen - det er ikke til at fremhæve nogen frem for andre, synes jeg.
Men jeg kunne unde jer at smage så forkellige som de faktisk er.
En skam de ikke alle er i handllen.
Det er jo dels på grund af holdbarhed.....sundhed (træerne)....sikkerhed for bæring......at man i de seneste mange år kun har kunnet opdrive ganske få danske sorter.
Filippa er et skønt æble, men træet er tilbøjeligt til at smide frugterne i blæsevejr...
Andre sorter - fx sommeræblerne Skovfoged og Transperante Blanche (de gule augustæbler) har så kort
holdbarhed, at de ikke når ud i butikkerne, før de er blevet melede.
Andre igen er for følsomme over for tryk, tåler dårligt den hårdhændede behandling...

Ak - ja der er ikke andet at gøre end at plante dem selv.



Haps - der måtte et Aroma lade livet-----


16 kommentarer:

  1. Jeg tror nok vores det ene er et James Grieve, de smager rigtig godt og er et af de få æbler jeg somme tider kan spise, uden mine spytkirtler går amok. De fleste når bare at falde ned, med så har vi til gengæld enormt meget æblemos i fryseren.
    Vores andet træ er et Ingrid Marie, som for nok første gang har mere en 10 æbler i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et godt æble....elsker også Ingrid M...den er knap moden her endnu.

      Slet
  2. Bryder ud i sang mens jeg læser dit æble-indlæg: så rææææk mig da et graaavensten, et graavensteen som smaaager... Åh alle de gode, gamle æblesorter!

    Elsker din blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tænk den har jeg slet ikke. Men en fynsk variant, meget tidlig og endnu bedre end Gråsten - den hedder Brændekilde og var i min barndoms have- og mit træ har for første gang i nu seks somre givet mere end 1. Takker for de pæne ord

      Slet
  3. Skønne danske æbler - her er der Filippa, rød Gråsten og Ingrid Marie - nåh ja og så lige et rødt Belle de Boskop.

    Næsten det eneste tidspunkt jeg spiser æbler er når de kan plukkes direkte - man er vel lidt forvent ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. er jers Ingrid M og Belle de ...klar nu??

      Slet
  4. Skønne danske æbler:)

    Og sikke da du strikker blåt! Hvor er det fint. Ikke mindst den enkle hue. Jeg tror desværre ikke, den vil klæde mig...., ellers ville jeg have bestilt en.

    SvarSlet
  5. Avlerne har jo selv fremtryllet en trold: størrelsen på det enkelte æble er afgørende for, om de må kaldes 1. kvalitet. Og der kan de fleste gamle danske sorter ikke følge med. Så til H med aroma og smag. Og nu er folket vænnet til at æbler skal smage som at stikke tungen ud i forurenet luft.
    Sammen med naboen har vi nok 20 forskellige sorter, vi har 10. De giver ikke alle altid lige godt; men når bare vi husker at høste, når frugten er plukkemoden, og det er længe før de er spisemodne!, så holder de godt, og træet kan samle kræfter til at danne nye knopper. Sæt neglen i stilkens fæste på kvisten, inden du drejer æblet: slipper det med lidt modstand, er æblet plukkemodent. Så kan kærnen godt være temmelig umoden, men det skal nok komme under lagringen.
    Især vort Belle de Boskop havde tilbøjelighed til at bære enormt hvert andet år, med små æbler: ved at plukke og beskære i tide har vi nu æbler hvert år af pæn størrelse, og vi kan lagre dem til påske, som regel.
    Via pometet kom jeg i forbindelse med en jydsk avler af gamle sorter, han har måtte droppe en del, bl.a. slesvigske og ærøske pga virus. Så det er en anden grund, til at det tynder ud i artslisterne. Men kig ind på pometets hjemmeside, det er spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en hel vi'enskab. Jo har været hos Pometet, De gamle sorter og den der frugthave i ...vist Viborg.Er bl.a. den lykkelige ejer af Fru Glahns æbBøghs citronæble - det sidste smager fortryllende! men - hvor skal man købe det monstro??

      Slet
    2. I Tyskland gør man jo -også- en hel del ud af gårdbutikker: hvis man nu fandt én, man kunne køre sine æbler til, så folket virkeligt havde et udvalg at køre efter....eller man byttede, så man selv fik en kasse ind mod at sætte en kasse hos en anden nede ved Nyborg, eller sådan noget.

      Slet
  6. Og i dag har jeg spist det svenske Eva-Lotta....som er en nyere sort - lge på grænsen til det for søde,

    SvarSlet
  7. Det er skønt med æbler i haven - her har vi cox orange og pigeon. Klem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er også dejlige...mine oigeoner gir intet i år, de havde gemt sig bag en kæmpegyvel...

      Slet
  8. Et æble om dagen. Nyd æblet og livet :-)

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.