28 august 2013

Høst


Husker I dem?
Skovfogedæblerne?
Som altid nåede at dratte ned - og blev melede i løbet af ....sekunder, syntes det?
Har et lille træ derude, og det lykkedes at nappe æblerne, INDEN de drattede.

De er slet ikke almindelige i dag. Man må ha' sit eget træ for at smage dem.


Så er der "Brændekilderne" - en fynsk sort...som fandtes i min barndoms have. De var næsten lige så tidlige som de gul-grønne Transparente Blanche, men noget sødere og sprødere i smagen.
I år gav det lillebitte træ 8 æbler, men smagen i hvert eneste tog mig lige lukt tilbage til farmors have.


I det hele taget er det pragtfuldt med høsttid....


3 kommentarer:

  1. Jeg kan - fra min barndoms have - godt huske skovfogedæblerne, som kun var gode, hvis man greb dem, når de faldt ned (jo det lykkedes faktisk en gang i mellem). Ellers blev de melede. Til ponyernes store fryd, for så fik de dem alle sammen. Det andet æble(træ) kender jeg ikke, men hvis æblerne kan bringe dig tilbage til din farmors have, er de garantrisse gode :-)

    SvarSlet
  2. Åh jo, jeg husker dem, skovfogedæblerne, som jeg altid sad oppe i træet og spiste løs af, for som du siger, duede de nemlig ikke, sekundet efter, de var faldet til jorden.
    Brændekilderne kender jeg ikke, men de lyder også meget fynske - jeg har det med dem, min far vist kaldte for 'gravenstener', som du har det med brændekilderne.

    SvarSlet
  3. Åh - hvor jeg dog godt kender det. Et rødt stikkelsbær og jeg er straks tilbage i min morfars have for 45 år siden :-D - jeg må se at få mig sådan en busk. Skovfogedæbler har jeg også i haven - et kæmpe stort træ - og jeg må med skam melde, at de fleste havner på græsset.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.