02 marts 2014

Viiiib...viiib - viben kom i går.



Det er ganske vist.
På årets første forårsdag hørte jeg dem - 2 var der. Flagrede rundt ude på marken, hvor der altid er lidt vådt på denne tid.
Således også fourageringsplads for et par hundrede svaner.
Ugen er gået frygtelig hurtigt - besøg hos datter.
Nu har yngstemand allerede 2 tænder - kan tale MEGET  højt --iaiaiaia.....og rulle fra den ene endeaf stuen til den anden - hen og gratle i diverse......
Violen - sig selv lig - er jo utrolig. Den fantasi, det barn har!!!
en fast skik er, at hun kommer ned til mormor om morgenen, kravler op i sengen og så skal der berettes om nattens yderst fantastiske drømme.
Derefter skal vi lege. Mormor er blevet ganske god til at indgå som sovende...halvsovende. Sidst gik det galt.
Det er ikke nemt at sove, når man skal være Den store Bukkebruse - og stange den fæle trold - kom nuuuuuuu, mormor - jeg sidder her under broen (min dyne)....
Derefter var vi Havfruemor og Havfruebarn - hun hed Miska - og da mormor sagde, så hedder jeg Ariel - skulle I have set hendes ansigt!! Lynhurtigt fandt hun stilen igen - "nej, det er kun storesøsterhavfruer, der hedder Ariel" - Tag, den mormor - dask,dask (lyden af halen, når vi ligger på stenene og soler os).
Lille Ville, som længe har været et godt og mildt barn, udviser nu mere temperament.
Således lå han fredeligt og rullede på køkkengulvet, da Datteren satte blenderen igang med hans mos - Aaaaaiiiihhhh!!!!- lød det meget højt, alt mens han stirrede insisterende på sin moder.


man startede henne på tæppet - jo - der er fart på rouladen.


mens en anden én kan klatre!!

Efter sådan 3 dage må mormor hjem og hvile ud .....


5 kommentarer:

  1. Ha, ha, - herlige billeder man får på nethinden af mormor og de to krudtugler.

    SvarSlet
  2. Og det er så mormorlivet, når det er bedst. Og lidt anstrengende - på den go'e måde :-)

    SvarSlet
  3. Når jeg måske engang bliver beriget med børnebørn, så vil jeg nyde og glæde mig. De har helt klart talenter. Både rouladen og klatremusen.

    SvarSlet
  4. Hej Lavendel..
    Jeg fandt din blog via en hjemmeside, og hvor er det en dejlig blog du her her... og tillykke med det nye barnebarn...

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.