23 oktober 2014

Varme Hænder



Jeg er en stor fan af disse håndledsvarmere. Her har jeg lavet hul til tommelfinger, så de er ret gode at have på. Jeg er ikke så vild med meget lange ærmer på mine bluser, de stumper gerne lidt....men så kan man jo tilføje sådan et par - muffedisser - puls- håndledsvarmere - kært barn har mange navne.

Denne model strikker jeg i masser af farver - der er nogle julegaver eller julemarkeder forude!
Opskriften er enkel - har du lyst at lave dem, kommer den her:

Lavendels Håndledsvarmere:

Materiale: tykt uldgarn - løbelængde ca 250m/100g, rundpind 4½.
Jeg strikker rundt med Magic Loop - men ellers kan du strikke på strømpepinde.

Slå 35m op på rundpind 4½ og strik rundt i rib 3 ret, 2 vrang ca 14 cm - (der hvor du vil have hul til tommel).
Luk 4 m af i beg .af næste omgang. Slå dem op igen på følgende omgang.

Strik videre til ønsket længde - jeg har 16 omgange - og strik en omgang ret.
skift til pelsgarn og strik 4 omgange - luk af - ikke for fast - i ret.

Temmelig enkelt - ikke?



Disse er fra en strikkebog - men her er lidt mere arbejde....

Lige nu kalder udelivet, de to Schnauzerdamer VIL ud .....


Er der nogen af jer, der kender denne slags afgrøde??? Ligner raps, men hvide blomster????


6 kommentarer:

  1. Jeg tror det er hvid raps. Den hvide raps er ikke så udsat for lus som den gule - og dermed skal der ikke sprøjtes så meget. SMART. Besynderligt at ingen har tænkt på det noget før!!!
    Hilsen Birgitte

    SvarSlet
  2. Åh, de håndledsvarmere ser lækre ud. Mine ærmer er såmænd lange nok, men til hundeluftning må de være rigtigt gode, tror jeg. Jeg gætter på olieræddiker, som Pia har skrevet om her: http://pigenfralandet-pia.blogspot.dk/2014_07_01_archive.html

    SvarSlet
  3. Honningurt måske, hvis der er lyseblå blomster imellem er det honningurt.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  4. Det ligner olieræddiker, som Fruen også skriver. Det er noget alle landmænd er pålagt at så som efterafgrøde. Man kan vælge mellem raps eller olieræddiker.

    SvarSlet
  5. Jeg kan se at andre er nået til samme resultat som min landmand, nemlig at det er olieræddike :-) Og pulsvarmeren med pelskant er jeg da helt vild med :-)

    SvarSlet
  6. Takker, så blev jeg da lidt klogere, de er mange steder her omkring.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.