18 juni 2009

Du milde kamille


Kamille - matricaria chamomilla - den ægte finder man ikke så mange steder mere. Ofte er der tale om den der hedder lugtløs kamille, lidt større både i blomster og løv. Men altså uden duft og uden den ægte kamilles gode egenskaber.
Jeg har en bog af Annemette Olesen - "Marias Planter" og her beskriver hun alle de blomster, der på en eller anden måde er knyttet til Jomfru Maria.
Om kamillen står der:"Vor Frues blomst" - den gule skive er lyset fra hendes guldkrone og de hvide blomster symboliserer hendes renhed. Kamillen anvendes især som rensende urt, også i vore dage drikker man kamillete mod ondt i halsen eller bruger den som rensende til betændte øjne eller sår.
Den dufter vidunderligt, og den får lov til at så sig i min have, hvis den vil.
Mange steder på hundelufteruterne er der masser af kamille, og jeg plukker gerne.


En forholdsvis nyplantet mynte. Marokkansk mynte er dette- har allerede fået godt fæste.
Mynte og kamille er gode sammen i en te eventuelt med honning tilsat.


Fruen i sit bed - omgivet af nogle af sine tilegnede blomster - her stedmoder, som også kendes under navnet Marieblomst -Maries Glæde - Trefoldighedsblomst-
Og sådan er der så meget i urteverdenen-
Her ved strikkebordet er jeg i gang igen med tunikaen fra Garnstudio - nu i lilla Muskat. Silken var ikke god til det formål. Så den må tilbage i kurven igen.

en god dag til jer alle i Blogland.

4 kommentarer:

  1. Jeg ser masser af kamille på min hundelufter tur. Jeg har gået og tænkt på at plukke nogen, men hvordan skal de tørres..
    Er der sten rundt om mynten, så den ikke breder sig for meget..
    Ja det var mange spørgsmål, fra en spørgelysten sjæl.
    Knus fra Ærø.

    SvarSlet
  2. Hvis man tørrer kamille så det ser yndigt ud i små buketter hængt op her og der, bliver det et farligt drysseri, når de er tørre. Saml dem og bred dem ud på rent papit - håndklæde og lad dem tørre. Jeg har et tørreapparat til urter, frugt m.m.- mynten kan ingen vist hold i skak, nej det er mest til pynt, jeg er vild med de flotte sten. Knus tilbage til Ærø

    SvarSlet
  3. Hvor mye du kan om blomster. Det er kjekt å ha noen man kan spørre.
    :-)

    SvarSlet
  4. Åh, hvor fint med Madonnaen omgivet af sine vækster :-)
    Jeg ville gerne gå en tur i din have !

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.