Lokal opvarmning.

I vores del af verden er man nødsaget til at lade sig og sit opvarme halvdelen af året. Og tro mig - opvarmning er ikke en affære for nybegyndere!
De første mange år af mit liv skænkede jeg ikke fænomenet en tanke - kunne svagt erindre fra den tidlige barndom, at der i huset havde været et centralvarmefyr, som blev forsynet med koks..dejlige sorte tingester, som kunne skrive på kældergulvet, og som mor absolut ikke yndede at hendes håbefulde afkom legede med.
Senere kom fjernvarmen, jeg husker i den forbindelse, at hele villakvarteret var et virvar af opgravninger, som man mageligt kunne få det meste af dagen til at gå med at udforske...nej, der måtte man heller ikke lege.
Bemeldte fjernvarme var tilmed billig, så bortset fra et halvt års tid som studerende i en billig lejlighed uden indlagt fjernvarme, men med oliekamin(!), har jeg det meste af mit voksenliv ikke skænket det mange tanker. Der var varmt, når der skulle være det.

Så
flyttede jeg til en lille ø i det sydfynske øhav. Først i et lille bondehus med brændeovn og elvarme - uden isolering. Den første vinter tilbragte jeg mange aftener hos venner og bekendte, for så at skynde mig hjem og hurtigt under dynen.


Når først brændeovnen kom ordentligt i gang, var der til gengæld meget varmt, for lavt til loftet var der jo. Isblomster på enkeltlagsglas kan også være flot
Her lærte jeg at skønne på billigt brænde.


Næste vinter havde jeg installeret mig i et større og varmere hus, også med brændeovn, men med oliefyr. Isoleret og lavenergivinduer - fint nok, her var dejlig varmt, men jeg måtte sandelig også betale for det. Oliefyret passede stort set sig selv, og brændeovnen voldte heller ikke de store vanskeligheder. Her kunne jeg jo godt ha' blevet.

Men , måske var det den indre zigøjner, der drev mig til det nordfynske.
Og her fik handy-kvinden så sin sag for med fyringen.
For her var installeret et pillefyr. En stoker, skal siges for at være helt nøjagtig.
Nogle mænd fik næsten tårer i øjnene, når jeg talte om min "BAXI-stoker", for slet ikke at sige, da  jeg senere fortalte at den var solgt. For mage til stort monstrum skal man da lede længe efter. Fra forrige ejer hang en kittel, en kasket og et par store lyserøde gummihandsker - og da jeg første gang havde prøvet at rense maskineriet, forstod jeg hvorfor! Sort er smart, men ikke når det sidder i hele hovedet, på tøj og hænder, og man stinker af røg.
Det viste sig også at længere henne ad vejen havde man en mage til, dog - den forsynede to større ejendomme med varme!
Ud med den. Ind kom så efter en del overvejelser en lille smart pilleovn - med gris. Nej, der er ikke tale om dyremishandling, men om at den kunne sluttes til radiatorerne og på den måde varme alt op. Troede hun. Der kom ingen varmt vand den vinter.

Ud med den, trods dens smarte kakler på siden. Nu var gode råd dyre. For slet ikke at tale om et nyt fyr. Men smeden fra JYLLAND kom, så og installerede mit ny pillefyr - en fin lille rød sag, med beholder til pillerne. Den er vist kommet for at blive.

Nu har den kørt et år. Og bortset fra egne - menneskelige - fejl og forglemmelser kører hun perfekt.

Jeg har lige renset den, og bortset fra hænder er der ikke en sort plet at finde på hinner.