Svampetur...med hunde og klapvogn. Meget udfordrende, idet vejene i skoven er et stort ælte. Forstår efterhånden godt, at de fleste forbipasserende er til hest.
Men vi klarede skærene, Datteren, Violen og jeg - OG fandt de fineste svampe.
Den lille absolut ikke bly Viol er en meget entreprenant lille dame. Her "ordnes" en højttaler. Jeg har gerne pralet af hende som "barnet, der kun græd, hvis man tog maden fra hende".....det har så udviklet sig lidt, thi nu, hvor hun er 1 år 1 måned og 13 dage,har hun lært at smide sig på gulvet, gå i bro og skrige meget højt - et forsøg på at opdrage sine forældre til at gøre, hvad HUN vil ha'.(for hun gør det ikke i dagplejen)
Når hun ikke må kravle op på IKEA-trappestige og stå på øverste trin, og mormor (onde mormor, som havde været dum nok til overhovedet at tage skamlen frem) tager skamlen og sætter den på plads under det lille skrivebord, stavrer hun med lynets hast og meget højt skrigende ind og forsøger med alle 75cm at manøvrere den ud igen. Jeg vil, - jeg vil - og jeg kan! synes at være hendes motto.
Men mange minutter går der ikke, før hun igen er mild og god.
Gad vide, hvor hun har det fra?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.