16 september 2011

Ørnen er landet


Husker I min begejstring for Georg Jensen-damask? Jeg fik en dug for nylig og 6 "ørne-servietter", og sandelig - om ikke jeg spottede selveste "Ørnedugen" i Gul &Gratis - 2,80m lang og i flot stand! OG fik den pruttet ned i pris.......
I dag landede den så i min postkasse! -
Nu skal jeg heller ikke have flere. de holder min tid ud og næste generation  med.
Skt. Knuds Ørne - motivet er hentet fra et klæde i Kong Knuds kiste, som står i krypten under Odense Domkirke og blev tegnet og senere vævet til duge, et af de mest populære  mønstre. I kirken har man, så der kan dækkes op ved festlige lejligheder - mage til den, jeg har.


Mit spisebord - meget stort af massiv ask og med 2 plader - jeg er træt af det, det er for fersk og egentlig for stort, synes jeg. Et teakbord har været forsøgt stillet op....men heller ikke helt godt.  Bordpladen var efterhånden ikke så pæn, så noget skulle der ske.


Efter afrensning et par gange og slibning med fint sandpapir fik det 1. gang sort. JA...det kunne jeg godt nænne. Alternativet havde været, at jeg skikkede det videre.Nu prøver jeg, om det vil blive pænt efter et par gange maling.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.