Længsel og tåge

Ikke så mange ord.

Dagen og vejrets beskaffenhed 

får mig til at længes

efter kanelsukker.

Bare lad dig rive med

Selv om man sidder på bænken, kan man jo godt lade sig underholde....:-)

Kvindetanker søndag morgen...

Morgenstund. Sætter mig til morgenbordet....grovboller (købe, - IKKE langtidshævede speltvidundere....) med Reine Claudeblommemarmelade (købe-, ikke egne mirabeller....men dog fra Frankrig)....kaffe i pressokanden - (en billig fra LIDL, men dog arabica)....sådan ku´jeg blive ved. Ikke heeelt godt nok, ikke heeelt op til forventningerne.

OG HVIS FORVENTNIGER TALER VI OM HER?

Ja, det kan da kun være egne, for jeg bor alene, og jeg er vist ude over den alder, hvor jeg gi'r samfundet eller medierne eller "tiderne" skylden.
Her er det på sin plads med billede nummer to. Det første viser krus nummer 5 i strikkekrussamlingen. (Svoger fik det foræret på Shell-tanken, da han havde vasket bil!)

"Selv om man er alene, kan man godt dække et fint bord med servietter og blomster".....sagde ...ja måske Emma Gad eller Inge Corell - eller ....
Jeg viser lige - og jeg ved, det må være et hårdt smask lige i synet søndag morgen klokken.....(problemet er, at jeg ikke lige ved, hvad klokken er ....mine havemøbler står som regel ude det meste af året...)...jeg vælger at rette mig efter pc'ens ur, så den er altså 8.30. Morgenbordet - i al dets gruopvækkende rod.
Jeg måtte flytte lidt garn for at få plads til kop og tallerken, men sidder ellers midt i garn og afgnavede æbler og
STORTRIVES....
Var der ellers noget?

Den nye trøje....er ved andet ærme, men der skal mere krims på den....nu er enkelheden alligevel spoleret.
Garn: Supersoft med en tynd tråd ren cashmere i en lidt mørkere nuance, striberne er sådan lidt  og allehånde...både noget Kauni og gotlandsk pelsgarn. Den skal klippes op foran og have kanter og knaphuller.

- og måske lidt broderi....ad libitum. Så jeg viger ikke fra bænken idag....muligvis kun for at flytte ind i sofaen.

Strikkerier på bænken

Strikken fotograferet på de lune franske klinker....jeg havde samlet masker op under ærmet, så der var virkelig kun ganske få tråde at stoppe ind ved monteringen...og intet at sy. Mon ikke det passer en dovenkrop.

før vask - og let pres af håndklæder - den har rettet sig helt ud i mønsteret.
Det er en favorit - i eget Supersoft lambswool på p 3-3½, strikket oppefra og ned.
Er lige nu i gang med en trøje med let folkloreagtigt præg. Mere herom.
.
pspsps...kig lige på den nye side foroven til højre - lidt om DISQUS, hvordan man får billede på, sin egen blog og det navn, man ønsker at fremstå med....behøver altså IKKE hele navnet!

-"at tale med richtige Stimme..."

Ovenstående er snuppet fra Hansemand Luchter i "Den store Julebazar", men rummer en pointe, som jeg vil forsøge at komme nærmere ind på.
Jeg irriteres grænseløst af stemmer....lyde i det hele taget, der er skærende, disharmoniske eller på anden måde generer mit sarte øre. Lyder lidt primadonnaagtigt, men sådan er det.

Min yndlingsaversion er de læspende (blondiner) kvindestemmer i sagt alle reklamer i TV og radio. Jeg har på haft det sådan længe, og jeg synes kun,det er blevet værre - der læspes overdrevet og på alle tænkelige s'er og sågar t'er.

Hvorfor???Hvorfor??Da vel ikke kuns for at irritere Lavendel? Næppe.

Jeg har forsøgt at researche lidt....men inden jeg går videre, vil jeg sige at "naturlig" læspen jo ikke er omfattet af min aversion.....uagtet at mit øre reagerer på det....venter altid på det næste "s", når fx Jamie Oliver er på skærmen...men det støder mig ikke. Jeg er jo ikke stemme-racist.

Hvilken virkning opnår man med den tillagte læspen?

" Lignende reaktioner kom ved
en kvindelig taler med højt toneleje
og læsp. Hun blev også associeret
med plejefag og bedømt som uden
uddannelse – ikke mindst af de kvindelige lyttere, der opfattede hende
som flirtende."
Ovenstående er et citat herfra.

Et andet citat:

"Janus Spindler Møller giver et par eksempler på, hvad der fænger hos teenagerne. Han har eksempelvis haft en klasse involveret i at »undersøge brugen af bogstavet s«, som han siger: De unge lyttede til bånd med eksempler på, hvordan s’et blev udtalt henholdsvis som i ’tøser’ eller som i ’tøzer’.

Det viste sig, at de på få sekunder var i stand til at aflæse karakteristiske sprogtræk og høre, hvor i samfundet talesproget hørte hjemme.

Og eleverne blev selv overraskede over, at de hørte det let læspende s som feminint eller bøsset, hvis det blev udtalt af en, der talte gængs tv-avis-dansk, mens de oplevede den samme s-lyd cool, hvis den blev udtalt af en, der talte gadesprog a la Nørrebro. "

Citat er herfra....Københavns Universitet arbejder på sagen - eller rettere prøver at give mulighed for at man kan bevidstgøre sig , om stemmens eller sprogets virkemidler.

Hvis man så konkluderer, at en læspende kvindestemme opfattes som flirtende, feminin....og lad mig tilføje for egen regning LILLEPIGEAGTIG - så fatter jeg ikke, hvorfor man forsøger at sælge alt fra trusseindlæg til vaskemaskiner med den stemmeføring!!
 Hvad mener I, kære blogvenner - er det kun mig, der irriteres over det? 
Som regel slår jeg lyden fra, når der er reklamer i TV, men når det ikke altid - og så sidder jeg der og skumler og taler til hundene, der søvnigt løfter et øjenlåg og sukker.
Det, der slog hovedet på sømmet, var da jeg sad en aften i Frankrig og så TV.....jamen....der læsper kvindemenneskerne på både s og z i de f... reklamer!!!
Sælger det?
Jeg ville mene, at det primært var rettet til mænd....eller at stemmen gøres "dummere", måske for at få forbrugeren til at virke klogere??
Jeg ved ikke nok om det....men ville ønske, de ville lade være.
Og så har jeg slet ikke nævnt den typiske bøssekarikatur....læspende lys stemme og roterende håndled, så ved alle vist, hvad vi taler om.....men det er vel ikke sådan....se evt. mere her.
.....og jeg ved godt, at jeg bare kan slukke......
TILFØJELSE
MEN ER DER DA SLET INGEN, DER HAR EN MENING OM DE LÆSPENDE KVINDESTEMMER?

og mange hilsner fra den lille vrede.

NB: KIG FOROVEN PÅ DEN SIDE, DER HEDDER DISQUS

At være hjemme

- at kunne gå ud i haven og nappe 3 æbler på det nye træ -Rubin kaldet.

- at kunne slange sig på bænken i udestuen og holde øje med hele verden...

- visne chiliplanter i udestuen...

 - glæden ved at finde en pakke rugbrød i fryseren og lægge et stykke på brødristeren...

.

- efterårshindbær....

- glæden ved en have, der stadig leverer de skønneste blomster...

- posten, der lige kommer med en længe ønsket strikkebog...

udsolgt fra forlaget, men 

købt på nettet for 40 kroner..

- Og tænk, så kan man bare lige køre ind og besøge sin Søster.

Måske bli'r det skilsmisse...

. 

Med min hang til at køre  landevejene tynde både her og im Ausland, har jeg får år tilbage indgået partnerskab med Mrs. Hyacinth....(GPS for evt. nye læsere) - navnet skyldes dels stemmens beskaffenhed, dels hendes insisteren på at køre bilen for mig....og ind imellem tale i en lidt kommanderende tone á la oversergent.
Det har dog for det meste skaffet mig frem de rigtige steder.
Det var så IKKE tilfældet, da jeg skulle - efter de traumatiske oplevelser med de luxemborgske bilister - finde  ly og fred i det idylleriske "Waldesruh"---postnummer og gade angivet korrekt - ender man med samt hunde og pikpak i en forkert by.....gaden blev gennem gået...og to Hausfrauen til sidst udspurgt. Heldigvis havde den ene engang spist middag på etablissementet og kunne da fortælle, at jeg skulle i modsat retning mod Montabaur og så efter Niederelbert og Oberelbert (Ja, de hed de sgu) og SÅ....
Ja så kom jeg til Welschneudort med tryk på "neu"....og hotellet.
Men det satte vort forhold på en særdeles hård prøve.

Efter at have sovet på det og indtaget en solid morgenmad i den pyntelige , ja jeg må altså kalde det krostue
i ly af gardiner og andet værk..

ja, så kalder atter de lange veje...der er over 800 kilometer til den fædrende , men optimistisk lover mrs. H at jeg nok vil være der 15.45. Ja, uden pauser....
Hun har ikke taget højde for fænomenet STAU.
Som ses af øverste billede, holdt jeg på et tidspunkt i 3 -dobbelt Stau.....godt, jeg havde mit strikketøj.
Så blev jeg flere gange gjort opmærksom på, at ruten på grund af de trafikale forhold var ændret...
Én gang blev jeg dirigeret væk fra A1 og over på en landevej og dernæst A3, for så efter 7 kilometer at blive sendt tilbage igen.
Det er jo mere end et forhold kan klare, vil jeg mene....
Lige, da jeg havde forladt hotellet i den årle morgen, kom jeg forbi dette:

Æbletræer langs vejkanten MED mistelten i massevis.....men de var sure...
Hjem kom vi klokken 20.

På vejen

Lad mig straks afsløre - jeg sidder igen på bænken - med kaffen og udsigt til høns og katte. I sofaerne slænger hundedamerne sig - alt er ved det gamle.
Men lad mig lige slutte mit roadtrip med nogle billeder - herover Lorraine, jeg kørte nordover mod Metz og Luxemborg fra Dijon, det er en smuk vej, og vejret holdt, som det ses.

Helt anderledes bløde bakker, skønt det ligger højt, 4-5oom.

Men her var efteråret tydeligt - en lind i gult.

Ja, man kan ind imellem spørge sig selv, hvad de dog ligger
og kører rundt med....af dyrearter.

Selv om man fører automobil, kan man jo godt være opmærksom på de landskabelige værdier -
og jeg var da lige ved at stoppe op der midt på A....et eller andet, for hvad skuede mit trænede øje -
just der i noget, der ikke var æbletræer??
Mistelten i læssevis.....er i da helt rundt på karussellen, der var mange!

Stadig blomster langs vejen...smukt.
Så kom vi ind i Luxemborg....og jeg satte kursen mod hovedstaden. Der har jeg været engang og husker det som en smuk by.
Men jeg kom aldrig så langt. Hold da k.....hvor kører de mennesker råddent! Fuld fart og helt op bag den forankørende for at tvinge vedkommende i anden bane....og ja, der stod "L"på bilen hver gang. Det er faktisk den første gang jeg har oplevet det så grelt. I Frankrig går det bare glat derudad, folk gør plads, der er meget få, der maser, men jeg skal da lige love for at der var forskel, så snart landegrænsen var passeret!
Jeg blev så sur, at jeg bestemte mig for at fratage dette land mit udmærkede selskab og strøg direkte til mod Tyskland. Der lå en slags grænsekiosk med billig diesel og god friskbagt pizza. De må også have haft billig kaffe, for folk hamstrede da, som jeg ikke har set siden Fåborg-Gelting og damerne med fast plads og net med til sukkerposerne!
Jeg skal ikke undlade at nævne, at byerne har mærkelige navne i L.
Dumt land.

Man må jo ikke glemme, at Tyskland også er et vinland! Her ved Mosel.

 

Sikke en "Ordnung" - det gælder om at udnytte hver m2 -
I morgen fortsætter turen ind i det tyske og hjem til lille kolde Dannevang.
Vil lige sige, at her ikke har været frost endnu...mange blomster stadig....og hindbær.

en fantastisk duft slog én i møde fra udestuen!

Løft dit hoved, du...

Arm...men så dog alle de skorstene - tænk en kamin i hvert rum!!

Det er da helt vildt...

Et guldhus - jeg kan godt lide farven på denne by...(stadig Dijon) - den er venlig.

og flere skorstene - sikke en kulos, der må ha' været sådan en sur, tåget vinterdag.

Her er stadig mange blomster - og mange altankasser i Dijon.

- og de skal sateme ikke rende med dem!!!

I nattens mulm og..

Jeg synes jo, det er fantastisk med sådan en udsigt. Lad så være, at det er midt i en pulserende by og man kan høre enkelte natteravne på vej ud eller hjem - der er stemningsfuldt.

Bilerne har også travlt, men efter 23 er her egentlig stille.

Indtil lige pludselig.....da troede jeg, det var ude med Zafira'en, der nok så fint holdt ved døren. Men de skraldemænd kan nok kende forskel på skidt og kanel. Den stod der stadig i morges.

Og så var her varme på! Første gang, jeg prøver det i år. Men nu venter der jo et par charmerende måneder med pillefyret.....