30 december 2011

Bulder og brag - Lavendel er forarget





Ingen tvivl - flot er det.
men kunne man bare nøjes med lysene - uden brag!
Jeg hader det.

Og tænker her i år - er danskerne da blevet splittergale?
I Odense er der flere steder her i dagene op til Nytåret "prøvesprængninger" - således på Odense Havn i går, hvor folk efter demonstrationen gik helt amok i teltet og købte løs.
jeg ved det fra Søster, hvis hund på det nærmeste er bedøvet det meste af december måned.
Ved googling stødte jeg sågar på en fyrværkeri-blog. Uden iøvrigt at have læst nærmere tør jeg godt sige HAN har en hel liste over demonstrationssteder, så man kan komme rundt.

Jeg er sgu forarget...tænker på hele debatten om fattigdomsgrænser og nedgang i julehjælpen til fattige familier (ja, de findes). Når det kommer til krudt og kanonslag har man åbenbart lettere til lommen.
I TV har særlig et firma virkelig appelleret til drengerøve og wannabe-soldiers og  taler om "forsyningsdepoter" og krig mellem villavejene.



I Fyens Stiftstidende var der den anden dag forslag til en fyrværkeri-menu...allerede ved forretten begynder skyderiet!
Citat fra dagens avis:
Et fyrværkerisalg uden for Odense frister med strip og øl.

Og alle sejl bliver sat til, når pengene skal hales op af lommerne på de krudtgale fynboer. Claus Oldenbjerg anslår, at halvdelen af hans årsomsætning i den kombinerede planteskole og krudtforretning ligger i de fem dage op til nytår.

Krudt og øl intet problem

- Hvis jeg kan kan friste kunderne til at bruge 500 kroner i stedet for 350, så tjener jeg pengene hjem på den gratis øl fastslår den hurtigtsnakkende fyrværkerisælger, som ikke kan se det store problem i kombinationen mellem øl og krudt.


Er der en sammenhæng mellem sex og skyderiet? Skulle man åbenbart tro..



Ja - det har intet med alder at gøre, jeg har altid været modstander af at fise så mange penge af på krudt!
Heldigvis er mine hunde ikke skudrædde.
Heldigvis er det ikke så massivt herude på bøhlandet.

Hvad mener I?
og


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.