Frostklar morgen.
Et tyndt lag rim har lagt sig over blade og græs og giver det hele et eventyrskær.
Som altid på årets sidste dag er jeg lettere vemodig og bagudskuende....
Men ikke mere end sædvanlig.
Sært...
Nogle roser nægter at dø.
Andre vækster har for længst overgivet sig til livets store kredsløb.
I den stille morgen høres fjerne haner gø...nej gale. Et sted har man tillagt sig en særdeles afskyelig dværghane....dens stemme skærer gennem marv og ben.
Solen lusker rundt i horisonten...men den kan godt se at komme ud af fjerene, for det GÅR den rigtige - den lyse vej.
Med håb om lys og fred for alle i 2012......se selv - der er lys for enden af vejen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.