Da min eksmands kone Bente døde efter kun tre måneders sygdom....46 år gammel...midt i livet,elsket og med stor berøringsflade....så frygteligt, som det næsten kunne være... i kirken fuldt op af venner , familie og kolleger..
Hendes datter .....på det tidspunkt et par og tyve somre og sangstuderende....sang ovenstående arie fra Bachs Juleoratorium....ikke et øje var tørt i den fuldt pakkede kirke.
Siden har jeg haft et særligt forhold til netop denne arie......
Bente var også min veninde.....før hun blev kone til eks'en ...jeg havde kendt hende, siden jeg var 11,og vi holdt stadig kontakten. Min søn var meget glad for hende.
Og hendes datter, som var som en storesøster for ham.
Ved hans begravelse sang hun igen, Eva....ikke den store flotte Bach-arie, men en mere ydmyg....inderlig sang, står såmænd i "De små synger"....Solen er så rød, mor.... i en lidt mere moderne udgave, men stadig med orgelledsagelse....jeg har forsøgt at synge den sang et par gange for Violen, men det går ikke....
Det var smukt, og jeg er hende evigt taknemmelig for at have sendt ham afsted med den....
men nu spiller jeg denne....Schlafe mein Liebster, geniessse den Ruh....sov min skat, nyd roen, freden...
Jeg mindes hendes mor, min veninde.....jeg mindes min søn...
hvem ved, hvad den døde er skånet for??
Ja, det blev lige en perser.....kære blogvenner....nu nyder jeg lidt gløg, og så går jeg til ro....har feber og snot og VIL altså være med i morgen.
klem og knus til alle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.