29 juli 2012

Et sørgeår...


At man nogensinde skulle komme dertil at acceptere at éns førstefødte har forladt denne verden, ville jeg ikke have troet for et år siden.
Accept....indseen, eller bare vænne sig til...
Alle højtider nu gennemlevet uden ham.
Fejret hans fødselsdag ved graven for anden gang allerede.
Men selv nu, hvor jeg skriver, ligger gråden lige derinde, tårerne begynder så småt....
Det knuger i brystet, det er som at falde ned i et sort hul at tænke på, at han har været...og ikke mere ER.
Mit liv har været på stand by i perioder....eller det har det jo netop ikke, for det er sådan LIVET er - Døden hører med.
Praktiske ting har været umådeligt svære for mig i året....at tage sig sammen, at få gjort, at kigge på roderi og vasketøj - og være....ligeglad og for modløs til at kæmpe med det.
Men spredte glædespunkter - jo, uden tvivl, det er rigtigt, at Livet går videre....hæng på i svinget...
- for nej, jeg vil ikke falde af - nogen har brug for mig, så jeg trasker videre.
Jeg tænker stadig tilbage på sidste år, lige efter hans død, hvor alle I blogvenner, kendte som ukendte gav trøstende ord og hjælp - det var og er stadig en stor glæde for mig midt i alt det triste.
Jeg har forsømt bloggen , her - har ikke haft noget der pressede sig på for at komme på skærmen.
Måske kommer det igen, jeg håber.
De tidspunkter, jeg har følt mig mest let og fri, har været de 2 lange perioder efterår og forår i Frankrig.
Der venter mig en måned her sidst i september, det ser jeg frem til.
Men selvfølgelig skal hverdagen og alle praktiske gøremål fungere igen.....jeg bliver bare så træt ved tanken....nå 
Lavendels valgsprog - Lad vos nu li'e sitte lidt....med en kop tår kaff´.
God søndag.



32 kommentarer:

  1. Lavendel, jeg sitter me' - med en kop tår kaff'
    Mange knus herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Så hygger vi sammen! Knus din dejlige datter!!

      Slet
  2. Sorg er så svær en ting at leve med, men så længe du sætter den ene fod foran den anden, så skal den nok blive lettere at leve med. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan du har det, men du skal vide at, hver ENESTE gang, jeg ser en Lavendel, ikke bare den, der bor i min krukke-have, men alle jeg møder, så tænker jeg på dig!

    Hav en dejlig søndag på trods!

    Lotte :O)

    SvarSlet
  3. Ja, hårdt er det - tænkte netop på dig og din søn da vi var til Bastians fødselsdag d. 21. !
    Der er meget der skal falde på plads - måske sker det aldrig helt - og så er det sådan. Livet blir aldrig det samme, men det blir. Du har fundet dig nogle oaser og det er dejligt.
    Herfra kommer lige en kææmpe morgenkrammer
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har noget den 21 og den 10/6, er det ikke sådan.....tak og sender en retur!!

      Slet
  4. Nej, man accepterer det ikke, vænner sig ikke til det. Det skal man heller ikke, kan man ikke.
    Men man kan lære at se, at der er positive ting i tilværelsen, der kan hjælpe til at finde et afbalanceret forhold, så sorgen ikke knuger en helt ned. Det kan tage tid, men en Viol kan hjælpe meget, f.eks.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtigt, Aage - Violer er godt for mange ting :-) - hav en god søndag - og tak fordi du husker mig.

      Slet
  5. Sorg og glæde går hånd i hånd, siger man. Den sorg du går igennem og har måtte rumme det sidste år, er enorm. Den kan måske lindres gennem en form for accept, men forsvinde gør den jo ikke. Jeg er glad for, at du finder gode stunder i de små øjeblikke, det er du god til. Ture til Frankrig, din datter og barnebarn, livet går videre og dem, vi har mistet, forsvinder jo aldrig helt når vi stadig elsker dem og mindes dem. Vi bærer dem med os i hjertet.

    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, de skal leve, om de end dør....er jo så sandt..tak fordi du er der.

      Slet
  6. Vil mindes dem jeg har mistet i mit 'korte' liv, sammen med min kaffe...
    Tak for alle de dejlige og tankefulde input du giver.

    Knus og tanker herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mie....gid man aldrig mistede....selv knus

      Slet
  7. De andre har allerede sagt det så fint - jeg ville bare lige pippe med her, fordi jeg føler så inderligt med dig.
    Godt du har noget uvurderligt tilbage, som kan hjælpe til måske at trænge sorgen lidt i baggrunden.
    Du ønskes en god sommer herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt, du ikke røg i filteret igen....og tak for de varmende ord, Ellen.

      Slet
  8. Kan vitterlig godt nikke genkendende til det med at man bare ikke har ork til ret meget... Og for mig er det jo ikke min sorg.. Men mine ungers sorg..

    Døden kan bare fylde rigtig meget....

    Jeg er dog super glad for at jeg fik taget min sammen i år.. Til at få gang i drivhuset igen, og i gang med at få haven til at blive pæn igen.. Blomsterne har gjort os alle godt.....

    Og ja... man skal huske på det der stadig er her og giver glæde og ikke kun huske på det man har mistet.....

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kender det....min datters sorg er også min sorg, ville så gerne bære også hendes byrde.

      Slet
  9. Knus og tanker fra mig :-)

    SvarSlet
  10. Man lærer at leve med sin historie. Men en gang imellem må man tømme rygsækken og pakke om igen. Lige tage indholdet op og kigge på det. Jeg kan mærke, at min lille trold af en eller anden grund er ekstra nærværende for tiden. Men jeg er nået så langt, at det gør mig glad, at jeg stadig kan mærke hende.
    Smuk søndag til dig - og knus herfra.

    SvarSlet
  11. Varme tanker og medfølelse herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak....bilder mig ind, jeg kan mærke det...

      Slet
  12. Sorgens knive bliver heldigvis lidt sløvere med tiden, om end de stadig skærer i hjertet! Godt du kan se de lyspunkter der er trods alt. Skynder mig at sende dig et stort varmt knus herfra.

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorgens knive....et rammende udtryk - tak fordi du er med mig.

      Slet
  13. Tænkte faktisk netop på dig og det du gennemgik for et år siden, man siger sorgen mildnes med tiden, det tror jeg er rigtigt men tiden er hård det slider og river helt ind i det inderste hjerterum

    Sender dig de bedste tanker

    Kg Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Jane....kommer du tilbage ...???er så glad for kjolen!!

      Slet
  14. Tjaa..., hvad kan man egentlig sige af kloge ord? Dejligt, at du orker at dele ind imellem. Forståeligt, at meget føles ligegyldigt og svært at tage sig sammen til. Livsbekræftende, at du trods alt lige skal have en kop kaffe og planlægger en tur til France.
    Helt egoistisk håber jeg, at du igen får så meget på hjerte, at bloggen må holde for:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Eva....du behøver ikke at sige noget klogt, bare det, du orker besøg her på flakkesiden varmer hjerterødderne :-)

      Slet
  15. Jeg sender et varmt cyberknus til dig, alle de andre har sagt det der skal siges. Vare tanker fra mig :-)

    SvarSlet
  16. Kære Nordenbos,
    Vi har brug for dig. Det gør mig tryg at vide du er her. På øen. Lige om hjørnet og vi er flere der er flakkende, der læser næsten hvert dit ord.
    Sorgen er en kælling.
    Kh Prophecy

    SvarSlet
  17. Ja, det er underligt; uforståeligt at man kan komme videre. Men det kan man jo. Fordi man skal, og fordi tiden bare går. Men savnet bliver kun langsomt mindre. Åh, jeg forstår dig så godt - og alligevel ikke. For jeg har aldrig mistet et barn, men "kun" en forælder. Det var svært nok...

    Stort knus.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.