Med hovedet i syd og kroppen i nord

Den fremdrevne blomstrende æblegren fortæller mig - at det blir forår...vejret derude i dag siger det samme, fuglenes fløjten - og ja forlængst har lærke og vibe indtaget territorierne hhv. oppe og nede - men i år har jeg manglet nærvær - nydelse - har knap nok registreret det. For smertefuldt. For det minder mig jo om én, der ikke oplever dette forår, optøningen, opblødningen - forventningen. Og så ser jeg det kun i glimt.
Men ved - det er der, ved - jeg er på vej, tror også at jeg i år - efter den franske ferie - vil ta' hånd om hus og have igen. Et område, der har været absolut forsømt i de sidste 9 måneder.
Nej, egentlig ikke dårlig samvittighed, jeg ved, mine prioroteringer ligger andetsteds....bænken har trukket frygtelig meget i mig i den periode, har dog ikke udviklet hverken siddesår eller hård hu'.

Fredag morgen, meget tidligt går det - dernedad - første stop ligger langt nede, derfor den meget tidlige afgang. I år har jeg valgt hotellerne fra på nedturen og besøger min søde danske veninde i det alsaciske.
Fra hendes hus er der til  gengæld kun 6-7 timers kørsel til Méjannes le Clap - stedet, hvor jeg også - og ikke mindst schnauzerdamerne - residerede sidst. Deres hollandske ven Kees og hans kone vil også være der, så det tegner vældigt, når dyrene skal på ferie :-) (ja, nu rabler det da helt...andre sætter deres kræ i pension...)
I dag går turen s'mænd blot til O'nse, hvor jeg lige runder ældrecentret og kirkegården....gamle og unge - i forkert rækkefølge - besøges, og så vaskes der tøj, endelig fungerer både opvask og vaskemaskine efter nevøens visis i gør - længe leve Rasmus!!!! - så jeg er halvt ude af landet og langt nede på Autobahnerne...og ...gyyys... Kasselbakkerne, er nutte vild med dem.
Hav en skøn tirsdag - alle I gode bloggere og andet godtfolk!