07 november 2011

Vindue på plads - og besøg af en gammel kending


Et nyt vindue kom endelig på plads-
Lavenergi --
Til at åbne med én hånd --
Hvidmalet--
Samme stil som de øvrig i stuen--

Så nu er alle vinduer i stueetagen fornyet. Dejligt. En tak til Svoger...de sidste lister og fugning har han generøst overladt til mig.


Det går så langsomt fremad med valmuevanten. Ind imellem tænker jeg på at lave den til fingerløse handsker...dovenkrop! Nu hvor jeg er kommet så langt, tror jeg nu ikke, jeg falder for fristelsen.

Og besøg af en gammel kending

Fy-Fasan!
-og det er godt nok ham - hvilke andre fasaner ville komme hen og kigge ind ad din køkkendør?
En velsignet novembermandag til jer.


06 november 2011

Morgen....helt stille...


Mørk morgen...
Hunde vil ud -
Jeg betakker mig, kan udmærket sidde lisså stille på bænken ...og vågne..
Dagen bringer Svoger til huse...der skal ses lidt på ..forskelligt.
Så jeg samler kræfter.
Stille..
I mørket.

God søndag.....
(og så har garnshoppen fået de første kunder....jubiii!)


04 november 2011

De tog P2

lånt her

Så har man hørt det med!
Eller rettere - ikke hørt, for på min bilradio sendes der nu 24/7-radio, der hvor jeg -nærmest fast altid hørte P2, når jeg kørte bil. Hvis noget overhovedet. Et ord med på vejen.....lidt om film.....jazz om lørdagen...og ellers de gode klassiske programmer, hvor forskellige mennesker præsenterede musik med stort engagement.

Ja - nu kan det skam høres alt sammen på DAB-radio...som om jeg lige har sådan én installeret i bilen.
Det er ligesom med sommertiden.
Da blev jeg heller ikke spurgt. ØV.
Jeg er ret sur, som i SUR.


Hvor er P2?

Vi er her stadig, og sender hele døgnet på nettet og som digital radio. På FM-båndet finder du os om aftenen fra kl. 18, dér hvor du normalt hører P1.

Hvad mener I?

Overflod af skønne valmuer



Jeg har haft det liggende i 9 år, kan jeg se på datoen forneden på siden. Fra et haveblad!
Nu skal det være - mens jeg venter på fortsættelsen på den hemmelige vante, kan jeg pusle lidt med dem her.
Pindestørrelse 2½! Så vildt hurtigt går det altså ikke.
Jeg strikker i alpaca/merino og supersoft. De skal nok blive fine.



så bringer jeg en efterlysning:
Hæftet her var med Hendes Verden den 10.oktober....da var jeg langt væk i Frankrig, så jeg vil spørge, om nogen har det eller har et ekstra, jeg kan købe????Jeg har prøvet at skrive til bladet, men de svarer ikke klokken 23 om aftenen....sært...det kan selvfølgelig være, de kan skaffe det til mig.

03 november 2011

En farlig KAL

Jeg er med i en "KAL".....ja...hva' f.... er en  KAL? - hører jeg nogen spørge...jaaa...før i går vidste jeg heller ikke andet end at det var noget med at strikke sammen - hver for sig...men nu ved jeg at det betyder "Knitting ALong" so very simple og på vort vidunderlige næsten-modersmål. Jeg strikker en hemmelig vante...sammen med vist en 25-30 andre - og flere må gerne være med, det foregår gennem denne person, som er så flink at kalde det Strik I Fællesskab - SIF - og det ka' jeg li'. Så jeg er altså med i en SIF.


Her er kig til den fremtidige vante, som den ser ud hos Charlotte Kaae.
Det sjove er vel, at til sidst kan man fremvise 27 vidt forskellige vanter - men alle i samme mønster.
Vi skal strikke i et bestemt garn, det gør jeg også....men har sandelig planer om at prøve forskellige typer af - f.eks. silkemerinoen her:

fås  i Lavendels


Charlotte Kaae har lige udgivet denne bog - den ser rigtig spændende og ny ud.
          ********************************************
Jeg tilbringer formiddagen med de hemmelige vanter....og funderer over Allehelgen....der er en gudstjeneste på søndag i Domkirken, hvor man mindes og tænder lyst for alle der i årets løb er begravet eller bisat fra kirken.....jeg har også fået en invitation.
Jeg vidste godt den var der...den gudstjeneste og har flere gange tænkt...at der skulle jeg så med og tænde lys og høre hans navn blive læst op og der ville blive bedt en bøn for dem alle....selvfølgelig, en smuk tradition...
Men jeg kan ikke....blot at se Sønnens navn på papiret...afdøde...NN.....fik mig til at græde...og nu, hvor jeg skriver....holder det da aldrig op?
Det har været svært at komme hjem fra Frankrig...til kulden....og sorgen.
Den lurer her i de vante omgivelser, hvor Han har været, siddet , gået...
Samtidig er jeg lidt flov eller...over ikke (engang) at kunne gå med til den gudstjeneste....
Men min Søster trøstede og sagde...- han ville ikke ha' brudt sig om at blive læst op offentligt...-
Så jeg sætter lys på hans grav og håber ikke han fryser i den kolde jord. Barnlige tanker, men de er der.
Jeg griner somme tider lidt, når jeg siger "undskyld" til ham for at træde på gravstedets jord, når jeg ordner..hehe...men samtidig er det så uendelig trist og forkert, at MIN søn skal ligge der....eller i det mindste hans krop....
Det var triste toner....men de er der fra tid til anden....

02 november 2011

Selleri-sellera!! Dogme i november.


Verdens kedeligste ret!
At skue....
Men som bekendt skal man ikke skue...

Ej heller boller i selleri, som er en af mine yndlingsspiser.
Serveret præcis som ovenstående,
ja, I har set rigtigt - ingen persille, chili eller tomatsalat,
der måske havde kunnet bibringe en smule farve...
(citronen blev kun tilsat for at bevare den hvide farve,
jeg glemte at tage den op.)
Kødbollerne er rigtig klamme ...i farven, men uhm...

Nej, venner - dette er Lavendels DOGMEselleri.
Lad gå, at brødet er lidt groft i det....og ikke det hvide hjemmebagte...
Men sådan skal den ret være - som hjemme i barndommens land.
Men det smawer.

Selleri er en enten-eller spise, hadet eller elsket.
Jeg spiser den gerne i råkost med revet æble og
gulerod og vendt i en tykmælksdressing...rosiner, når det går højt -
eller rå grønkål.
Hvordan har du det med denne oversete knold?


Så tester jeg nyt garn, så jeg er helt blå i hovedet. 
Her "Unico Alpaca" - som opgives til P 5, men som jeg strikker på 6 og 7, og det passer fint.
Meget blødt og lækkert - ingen krads.
Du kan se den her. Nogle af farverne er der endda halv pris på.
Og den fine merino silke - se på billedet i siden - lavede jeg en lille prøve og vaskede - den blev noget så nydelig glat og blød- lidt tweedagtig (farven er blevet for lys gr. blitz) -se den  her - også til halv pris. 
Men hvor længe???
Alt i alt er j eg tilfreds med garnerne.....nu skal jeg bare ha' lokket husarerne til.
God onsdag i november.

01 november 2011

Garn - garn -garn


Som I kan se i sidebaren, har jeg lavet en ny garn-online-butik.
super -og MANGE forskellige - især uld og alpaca er der der rigtig mange gode  kvaliteter i.Jeg har handlet garn hos shop'en længe og nu har jeg så lavet aftale med dem. Jeg sælger det her i Danmark til danske priser og med dansk købelovs garanti og returret.
Den meget beundrede pude/halstørklæde er lavet af garn herfra....roserne er Magic Wool, som fås i mange farvekombinationer.


Tæppet i min sofa.....fineste uld - hæklenål nr. 6 - så går dbare derudad -osse Magic Wool.
Prøv at kigge ind - der er helt sikkert noget , der frister - hurtig levering  med pakkebil.